Ikke noget at kimse ad

Efter i længere tid at have brugt vendingen “og det er jo ikke noget at kimse ad” – med den faste afslutning:”Hvordan man så end gør det”, fik jeg endelig svaret på, hvordan man kimser.

Det var i Politiken søndag d. 22. september 2002. I Dagens Dumme-klumme undersøger journalisten hvordan man kimser. Dansk Sprognævn forklarer, på en længere måde, at kimse er at ryste på hovedet eller kaste med nakken i foragt (det står der – jeg synes også man skulle kaste med noget mindre essentielt end ens nakke). D.v.s. at betydningen af sætningen: “Det er ikke noget at kimse ad”, altså er: “Det er ikke noget at foragte”. Dansk Sprognævn afslører til sidst, at i den oprindelige betydning kunne man også bruge ordet kimse således: “Han sad og kimsede ad mad og drikke”, hvis nogen f.eks. viste sin foragt for noget mad eller drikke.