Patrick Bay Damsted

Minuteman

april 7, 2004 · Skriv en kommentar

Jeg skylder mit liv til Stanislav Petrov. Det gør du formodentligt også. Ligesom resten af den vestlige verden, måske hele verden. Denne mand afværgede et russisk gengældelsangreb med atomvåben natten mellem d. 25. og 26. september 1983. Udelukkende fordi han holdt hovedet koldt. I Weekendavisen taler Anne Libak med Petrov, i en samtale der afslører hvor tæt verden var på det mareridstagtige scenarie som er afbilledet i film og vores fantasi utallige gange. Nu lever Petrov i en udslidt lejlighed sammen med sin søn – og der er intet helt over ham længere. Men fordrukken og gammel eller ej – han er et symbol på hvor kold den kolde krig var og hvor heldigt det var at der fandtes fornuftige mennesker på begge sider.

Se også denne hyldestside til Stanislav Petrov.

Kategorier: World

0 responses so far ↓

  • There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.

Skriv en kommentar