Vi tror på IKEA

Da Ingvar Kamprad fik idéen om IKEA i hans hjemkommune Âlmhult i Sverige var han 17 år gammel og inden længe var virksomheden en realitet. Og i løbet af nogle år begyndte IKEA at udfordre møbelbutikker på tænkemåde og kommunikation (som det kan ses i dette svenske nyhedsindslag fra 1965).IKEAs primære kommunikation er det årlige katalog, som sluger hele 70% af virksomhedens reklamebudget – og der er en god grund til at holde godt fast i dette glittede slaraffenland af økonomisk opnåelige møbleringsmuligheder. Som den canadiske tv-station CTV er citeret på Wikipedia for at sige: “IKEA’s publications have developed an almost cult-like following online. Readers have found all kinds of strange tidbits, including mysterious cat pictures, apparent Mickey Mouse references and weird books wedged into the many shelves that clutter the catalogues”. Kort sagt dyrkes kataloget af fans i de 174 millioner eksemplarer det udkommer i årligt. Et oplagstal der sikrer at IKEA kataloget for længst er trykt i flere eksemplarer end biblen – og med tilsvarende effekt. I en ny Gallupanalyse afsløres det at af godt 800 adspurgte svenskere har 80% mest tiltro til IKEA i det svenske samfund. Til sammenligning kan det nævnes at kun 46% har mest tiltro til den svenske folkekirke.

Kan man næsten få et bedre udgangspunkt for et køb/sit liv end IKEA kataloget? Med sin indbyggede forståelse for at demokratisere designsikre møbler (det der kaldes reformdesign: at forsøge at give den brede befolkning bedre smag ved at give dem bedre muligheder) samlet i et årligt udgivet, glittet katalog af opnåelige drømme, der kan nydes i sofaen med kaffe og kager? Næppe. Fankulturen taler i alle fald sit eget sprog, dels fordi firmaet selv opfordrer til den, som i denne danske kampagne -og dels af fri vilje, som f.eks. i denne privatdrevne IKEA-blog. Og så en vedholdende evne til at være i front og nedbryde mentale grænser i samfundet, som da IKEA viste det første homoseksuelle par i en tv-reklame i 1994. Sådan kommunikerer man selvføgelig ikke uden offentlig kritik, men måske er også den med til at sikre et fællesskab med IKEA-fans verden over. Måske er den ligefrem limen der binder dem sammen.

Og hvad kan vi så lære af IKEA?

1. At tage kommunikere i det mentale rum som modtagerne befinder sig i og derigennem opbygge et langvarigt fællesskab.
2. At tage udgangspunkt i den enkelte forbrugers virkelighed (pris og tilgængelighed) men også i deres fantasi (pris og tilgængelighed).
3. At vedligeholde en spontant opstået fankultur og vise forståelse for den, fremfor at forsøge at nedbryde den – på grund af manglende kontrol.