Man må tage hatten af for Mikkel Westerkam og Katrine Emme Thielke, der indtil nu har produceret 43 udgaver af den ugentlige podcast KommunikationsCast. Det må (næsten?) være dansk rekord indenfor podcasts. (Her må det indskydes at jeg fungerer som en del af et trio-ekspertpanel – så jeg er partisk i ordets bedste betydning). Og hvis man kan henvise til noget i en parentes fra selve hovedteksten, så er det ikke uden grund jeg er partisk. For det er en vedholdenhed, som er misundelsesværdig, MEN vigtigst: interessant. For her kan man følge udviklingen af et podcast – men også udviklingen af to personer, der stille og roligt træder i karakter som personligheder. Nummer 43 er netop udkommet. Mit gæt er at dette vil fremstå som et af de første ægte og gennemførte forsøg på at skabe et nyt medie og en ny formidlingsform i Danmark, som ændrer de eksisterende medier, når vi engang kigger tilbage.
KommunikationsCast skifter skind
januar 20, 2008 · 5 Kommentarer
Kategorier: Uncategorized
Tagged: emme, katrine emme thielke, kcast, kommunikationscast, mikkel westerkam, podcast




5 responses so far ↓
Søren Hugger Møller // januar 20, 2008 at 22:02 |
Ja, det interesant at se hvordan KommunikationsCast har udviklet sig.
Danmark mangler flere podcasts som KCast. Podcasts som udkommer regelmæssigt, med gode værter og spændende indhold!
Patrick Damsted // januar 20, 2008 at 22:17 |
Og så glemte jeg jop fuldstændig at nævne det nye site som værende superfedt og funktionelt – og det var det der inspirerede mig til at skrive.
Søren Hugger Møller // januar 21, 2008 at 14:12 |
Fedt at du kan lide det
Emme // januar 22, 2008 at 08:36 |
Tak, Patrick
Mikkel Westerkam // januar 22, 2008 at 17:56 |
Tak for ordene, Patrick. Og Søren (som er kode-mesteren bag sitet).
Jeg kan jo kun tale på egne vegne. Men podcastet er en fantastisk mulighed for at få lov at stille alle de spørgsmål, som jeg gerne vil ha’ svar på. Overraskende er det for mig, at stort set ingen siger nej til at deltage. Til gengæld giver vi så vores gæster mere taletid end de traditionelle medier. Det kan man kalde uredigeret eller ustyret, men jeg sidder selv ofte tilbage med flere spørgsmål end svar, når jeg har set eller hørt et indslag i tv eller radio.
Mediet er der ikke så meget nyt i, tror jeg. Distributionen er en anelse anderledes, men i praksis er det jo blot tidsforskydbar radio. Formidlingsformen er nok dér, hvor det bliver interessant. Eller anderledes, i det mindste. Vi har ingen skjult agenda, tidsramme at fylde eller ledelse at tilfredsstille.