Det er så godt at følges med SAS. NOT. Sidst jeg forsøgte fik jeg en temmelig irriteret supportdame i røret, der på trods af jeg stod i voldsomt snevejr på en perron i Norge og pisfrøs, stadig ikke ville fortælle mig om jeg skulle tage mit fly fra Bergen eller Oslo. Jeg forsøgte at forklare hende at jeg nu kunne vælge mellem at tage toget 4 timer til Bergen for at flyve 1 time til Oslo, eller tage toget direkte til Oslo (3.5 timer) og stige på flyet til København -og at jeg helst ville det sidste, men ikke var sikker på om jeg kunne starte min rejse i Oslo nu min billet lød på Bergen-Oslo-København-Billund.
Det ville hun ikke udtale sig om – hun stod hårdnakket på at jeg skulle ringe til dem der havde booket billetten. Jeg forsøgte så at forklare at der gik mindre end 5 minutter før dagens sidste tog mod Oslo kørte og jeg derfor bare ville høre hende om jeg måtte droppe første del af billetten. Så sagde hun et nummer. Et telefonnummer. Gik det op for mig da hun sagde det igen. Det var rejsebureauet.
Så forsøgte jeg at forklare hende at jeg stod forfrossen med min bagage på en norsk station i snevejr og ikke havde en kuglepen på mig. Gad vide om hun vile have mig til at tisse nummeret i sneen? Jeg smed på til sidst. Og besluttede mig for at hvis det overhovedet kan undgås – hvilket det desværre ikke kan i Skandinavien – så ville jeg undgå SAS i al fremtid. Øv, øv og atter øv.
Men det er ikke kun SAS, der med stor excellence gør flyrejser til en voksende pine. Det er alt fra indtjekning til bagageudleveringen der basalt set stinker.
Og hvis du vil vide hvorfor – så se denne artikel.




0 responses so far ↓
There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.