Er OL en menneskeret?

Man kan jo godt blive fristet og sige, endelig har vi taget på dem. Nu har vi endelig noget af værdi de vil elske at få -nemlig vores opmærksomhed. Så vi tager den fra dem indtil de opfører sig ordentligt. Men det det lader til at menneskerettighedsorganisationer, N såvel som GOer, mener at vi ikke bør boykotte OL i Kina fordi det vil forværre menneskerettighedssituationen. Værd at tage med i sit samlede billede, før man beslutter sig.

Bunken ved siden af min seng

Jeg ejer ikke nogen realistisk sans. Og sådan har det altid været. I hvert fald når det gælder bøger og magasiner. Jeg køber langt flere bøger og magasiner end jeg kan nå at læse. De bliver ofte købt på en lynsnar og minimal interessevækkelse, som oftest viser sig ubegrundet -og så ryger de i bunken ved min seng. Der ligger de fleste bøger og magasiner til de når deres endelige destination, nemlig reolen i stuen. Her samler de støv til en flytning lander dem i den kasse, der ender hos antikvaren.

Men inden da ligger de i den store rodebunke af dårlig samvittighed og alt for nære æselører.

Bunken er lige nu:

Stuart Sutherland: Irrationality – the enemy within.

En del af et større tema, som jeg længe har rodet med og som ikke giver en skive mening nu -men måske engang. Nemlig om hvordan vi træffer valg, og hvorfor vi oftest træffer dårlige valg. Bogen forklarer bl.a. hvordan vi filtrerer den viden vi har så den fremstår mest i sync med den måde vi gerne vil have tingene skal være fremfor hvordan de er. Jeg mener f.eks. stadig at jeg vilformå at tvinge mig selv til at læse denne bunke bøger, på trods af de har mistet min interesse på grund af deres skrivestil, form, indhold og/eller emne.

David J. Lieberman: Instant Analysis

Samme tema som ovenfor, men her udført som en mærkværdig blanding af selvhjælp og forklaring. Bøger helt uden dramaturgisk kurve synes jeg bare er svære at holde interessen for. Så derfor vil jeg fortsætte min topløse opremsning.

Henrik Vejlgaard: Anatomy of a trend

Denne bog havde jeg virkelig store forventninger til. Men Vejlgaard bruger mest tid på at forklare hvor trendssættende homoseksuelle er i forhold til næsten alle andre grupper. Hvilket er cool med mig. Men trendkroppen må jo bestå af mere. Men det gør den altså ikke på de første 55 sider. Det er nok til jeg føler det er en trend for bogen.

Carsten Wiedemann og Martin Møller: Den lille kloge

Med undertitlen “alt der du ikke vidste du burde vide” er den bog godt forklaret. Og faktisk en af de bedste falde-i-søvn bøger. Her kan man, drøntræt, læse en eller to artikler og falde i søvn med en lille handy bog, der ikke slår en ud når den rammer ansigtet. Artiklerne er spændende, se bare disse overskrifter: “Har Mozart stjålet musik i Vatikanet” og “Hvad er det for en tamp, der brænder”.

Anne Lamott: Travelling Mercies

Jeg var virkelig vild med den før fordrukne forfatter Anne Lamotts bog om skrivekunsten “Bird by bird”, absolut anbefalelsesværdig. Men denne bog om tro har jeg nu på 3 år liggende i bunken og æselørerne bygger sig op. Det er ikke på grund af god vilje og falske intentioner. Men jeg tror ikke jeg får den læst. Lige nu.

Erlend Loe: Naiv. Super.

Fed bog, jeg har læst to gange. Faldt over den i en norsk lufthavn og købte den straks, sammen med romanen Doppler. Nu ligger den i bunken ved en fejl.

Frederik Stjernfelt og Søren Ulrik Thomsen: Kritik af den negative opbyggelighed.

Idéen er rigtig god. Thomsen og Stjernfelt påstår at, hvis en kunstner, fortæller, journalist, vil anerkendes skal han/hun fremstå som om han/hun er udstødt fra det fine selskab. Og at vi er meget bedre til at fortælle hvad vi ikke vil, end hvad vi gerne vil. Jeg kender godt fornemmelsen af at der kommer noget på spil når man skal melde til og ikke fra. Men deres 7 essays er for hårde at læse. Så jeg snupper pointen og synes den er god. Men jeg vil ikke læse disse artikler. Vil ikke.

The Economist: Intelligent Life -Spring 2008

Faktisk en meget fed idé. Et af de nu gryende businessmagasiner, primært til dem der ikke vil identificere sig med Jyllands Posten, Børsen og Business.dks efterhånden lidt falmende (og lidt sportsjournalistiske) billede af hvordan vi taler folk ind i et fælleskab omkring deres karrierer. Og typisk det der bliver læst. Alt i snippetform. Dejligt når man læser på trods af søvn.

Wired 16.03

Siger sig selv. Køber det altid. Bliver sjældent skuffet.

Scientific American Reports: Special edition on robotics

Jep, det stod der. Og jep. Nu ligger det her. Måske det bliver intelligent nok til at læse sig selv på et tidspunkt.

Julia Cameron: Kreativitet

Et meget effektivt og højt besunget, selvadminstreret kursus i kreativitet. Når der bliver to onsdage i ugen og lidt mere fri, er dette det første jeg kaster mig over. Og jeg mener det sgu!

Morten Sabroe: Rejsen til Amerika

Ajour havde tilbud. Og jeg elsker Morten Sabroe. Han skuffer heller ikke i USA.

Først med det sidste – en nyhedsuge i Danmark. Redigeret af Anker Brink Lund.

Ajour havde tilbud. Og jeg hader nyheder. De er også træls i bogform.
Richard Wiseman: The little book of luck.

Tjah, hvad kan jeg sige …ifølge den engelske universitetsprofessor Richard Wiseman er held udelukkende tanken om at være heldig. Jeg var så heldig at denne bog viste sig at være en selvhjælpsbog og ikke en faglig bog, som jeg troede da jeg så den på Amazon.co.uk. Men tanken er sjov.

De læste bøger.

De har en helt anden position. De bliver læst i sammenhængende stræk på sofaen. Eller ved spisebordet. Når kombinationen af mulighed og interesse falder sammen gælder det om at læse som lynet. Læs for satan. Læs den færdig mens tid er. Udnyt the window of opportunity. Red den fra bunken. Her er det senest Saabyes Cirkus og Doppler, der er sluppet igennem. Og det er sgu behørigt beriget jeg lagde begge bøger væk efter endt læsning. Så tak for dem Norge.

Noter fra marts

Tak spids. 4 små film. 3 artikler. 2 foredrag. 1 borgerhøring og et programpitch. Derudover Adwords kampagner og al det løse. Pfywh. Nu skal man jo ikke provokere nemesis ved at brokke sig over at have arbejde, men det har i hvert fald ikke levnet plads til mange blogindlæg siden sidst i februar. Så her kommer i tilfældig orden et par tanker -der kunne have været et blogindlæg, men nu bare bliver et blogsammensurium.

Nu er det heldigvis snart påske, hvor man kan dø og genopstå. Og lige på det felt er påsken vel den ferie der har den mest passende symbolværdi for de fleste af os.
I går så jeg en genoptrykt Tove Ditlevsen novelle i Politiken. Hvor en mand og kvinde går fra hinanden. Og sætningen jeg bed mærke i gik nogenlunde sådan her: Hun var pludselig mere uopnåelig end da han først mødte hende. Den sætning er så præcis at jeg måtte læse den to gange. For det er det der (også) gør ondt når man skilles. Det er (og nu bliver jeg vidst lidt svulstig) lidt den samme fornemmelse, som da man mistede sit barnlige blik på verden, der er skudt et filter ind som ikke kan fjernes. Man har levet det -og nu kan man ikke forestille sig det anderledes end det gik.

Jeg er stadig ret vild med Tina Dickows seneste album, som er blevet en hyggelig følgesvend på vejen, men jeg tror måske Ane Brun kunne overtage den plads -uden dog den hyggelige fornemmelse af skæbnefællesskab, som altid er rar at læse ind i en kunstners arbejde. Jvf. Ditlevsen ovenfor. Og så kan jeg altså ikke tænde på The Storm, selvom jeg prøver og prøver. Jeg ville ellers gerne.

Til gengæld købte jeg (i TP i Lyngby Storcenter -jeg husker med glæde de endeløse dage med at bladre i nice price og singler hos TP på Gl. Kongevej) et af AC/DCs gamle album. Og jeg lyver ikke: jeg sad med et bredt smil hele vejen tværs over Sjælland og hjem. De var så cool. Og et højdepunkt jeg havde glemt var da en ven og jeg kørte ind i Las Vegas i vores lejede, åbne Ford Mustang til tonerne af Sin City og de amerikanske piger på tankstationen kom over og sagde: “You guys look so hot in that vehicle”. Det eneste der overgår min US-skepsis er min US-begejstring.

Og specielt når de gør sig umage for at være sjove på deres egen bekostning -for så er der ikke mange (bortset fra englænderne) der slår dem. Jeg kendte ikke historien før Mikkel viste mig klippene på Youtube. Det er bestemt fortjent at disse klip 1, 2, 3, er noget af det mest sete på Youtube lige nu. I morgen kører jeg til Berlin sammen med benævnte Mikkel. Sidst vi kørte var det til Montreux for at opleve lidt jazzfestival. Det var en fed oplevelse, lidt mindre fed for Mikkel, der åbenbart fik det dumme værelse på Autobahn-motellet. Det lugtede så meget at Mikkel måtte tage gamle jægersoldat-tricks i brug for at møde Ole Lukøje, som de hårdeste af soldaterne siger. Han sov med tandpasta under næsen.

Denne gang er målet en forårsfadøl på en berlinsk fortovsservering. Og jeg glæder mig. Altid mest til køreturen. Strejfer som jeg er.

God påske.