Min æblecomputer er ikke tiptop for tiden. Det er de grå dupper der ikke virker helt. Primært er det to, der ikke vil mere. Nemlig det 1. og det 19. i rækken med de figurer vi bruger til ordbygning. Det betyder jo lidt for et blogindlæg, når jeg ikke må bruge de to til ord. Det fjerner en del muligheder for udtryk. Mn kunne ogå bre kide det et tykke og e hvordn det gik. Men det virker noget mere rodet end dette. Omend må være hurtigere end nu, hvor jeg opfinder ordrækker, der giver mening og hvor bemeldte figurer ikke optræder.
Når jeg er på mit job er der jo brug for de to lydbilleder temmelig ofte – dér kopierer jeg dem i ældre dokumenter og putter dem ind i det nye, men det er jo en kedelig måde, der ikke er ret hurtig.
Det er jo lidt mærkværdigt, nu jeg bemærker hvor meget vi bruger de to ordbyggere, mon jeg ville lægge mærke til om x eller z ikke virkede? Næppe.
Hvis du kun tænker på Hyacints forkælede og meget omtalte, men evigt fraværende, søn når jeg skriver Sheridan – så bør du nok tjekke Mike. Det er ikke uden grund han i en alder af 16 er udråbt til en elektronisk Mozart.
Don La Fontaine – manden bag trailertekstopfindelsen “In a world…” og manden, hvis stemme har defineret hvordan filmtrailerspeakere lyder, er død i en alder af 68.
When you die the voice you hear in heaven is not Don`s. It´s God trying to sound like Don.
Ashton Smith
For efterhånden nogle år siden fik min ven Lars konstateret at han havde testikelkræft. Han var som sådan uden for “målgruppen”, som er mænd mellem 15-40 år. Han var vel næsten uden for statistikken, som de fleste af os. Kun 300 får denne kræftsygdom om året. Det blev da også tilfældet, der fik ham til at opdage at hans ene testikel var kræftramt. Og det bør det ikke være. Den anden dag da jeg talte i telefon med Lars, som er i kemo netop nu fordi hans kræft har metastaseret – altså spredt sig i kroppen, snakkede vi om forskellen mellem at opdage kræft tidligt og sent.
Hans råd var: fortæl alle mænd du kender at de skal tjekke, hver gang de går i bad. Det tager 2 sekunder og det kan være væsentligt livsforlængende at opdage eventuelle forandringer så tidligt som muligt. Det råd er hermed givet videre – og ikke mindst adressen til det website (forøvrigt oprettet af Lars da han første gang blev behandlet for testikelkræft), der netop nu hjælper Lars og andre testikelkræftramte gennem svære tider.
13 dage er fortællingen om HPs møde med det han så møjsommeligt har bygget op. Igennem 13 dage oplever han gennem en række møder i sit arbejds- og kærlighedsliv at man skal passe på hvad man ønsker sig, i det fald man får det.
Download og læs den gratis ved at klikke her - eller køb den trykte udgave på Lulu.com.
Mikkel Morgenhår
Læs historien om Mikkel Morgenhår og opdag hvordan han fik sit navn og du fik en ny, sjov frisure hver morgen. Den trykte udgave er med farveillustrationer.
Læs den gratis ved at klikke her - eller køb den trykte udgave på Lulu.com.
En samling af blogindlæg og klummer fra perioden mellem 2001-2008, der kaster lys over den sociale revolution, der er sket på Internettet i den samme periode.
Køb den på Lulu.com ved at klikke her, læs den online på Isuu.com ved at klikke her, eller download den gratis ved at klikke her.