Det manglende krydsfelt

Jeg har længe – det bedste af 10 år og sikkert længere – følt det sært distanceret hver gang jeg skulle stemme. Det være sig til folketingsvalg, kommunale valg eller valg til EU. Der er aldrig rigtigt nogen der fænger og fanger på den helt rigtige måde. Tværtimod ender det altid i en form for kompromis mellem tanker og følelser, der sies gennem almindeligt politiker- og spindoktorlede og ender som en form for reaktion på worst case tænkeligt.

Jeg har ikke fundet et parti der repræsenterer mig. Ej heller en politiker. I starten tænkte jeg at det var mig den var gal med. Men nu begynder jeg at blive mistænksom, måske bærer jeg ikke hele ansvaret alene. Politikerne lever nemlig ikke i den samme verden som mig. Deres basale ønsker er andre end mine – nemlig at skaffe og fastholde magt. Mine ønsker desangående er nærmest fraværende, jeg tror magt korrumperer. Alligevel er jeg ikke mere blåøjet end jeg kan se en kamel på kort afstand og den bliver jeg nødt til at sluge, for partierne bliver nødt til at have magt for at kunne gennemføre deres politik. Men jeg mener ikke de behøver ofre idealismen på magtalteret – de to burde kunne leve sammen.

Og her kommer næste problem. Henvendelsesformen. Den – nærmest – hjernedøde profilering gennem angst og afskrækkelse, der kravler direkte mod krybdyrhjernen, men efterlader resten af kroppen sært kold. Når de retoriske storme har lagt sig og valget er vundet, så begynder konsolideringen og derefter starter næste valgkamp. Men hvor er politiken? Den viser sig at være et mindre nødvendigt men ofte irriterende onde i en politikers liv. For den kan komme så grusomt på tværs af presseskabte stemninger og folkestrømninger. Og gøre det praktisk umuligt at vende på en tallerken.

Jeg tror det er derfor er der ikke plads til mig i vores politiske system. Det ville måske endda være rart at være foruden mig, fordi jeg forventer at blive talt til og respekteret som andet end krydskvæg, der skal ledes til slagtning i stemmeboksen og derefter glemmes i 4 år, til der er brug for jeg genopstår af de brudte valgløfters aske. Fordi jeg forventer at blive repræsenteret på tinge med de holdninger som jeg stemte ind. Fordi jeg ikke er interesseret i at sponsorere 4 års positionering og stoleleg, men forventer fremadrettet politik og polemik imellem glødende sjæle.

Derfor håber jeg på en ny generation af politikere. Politikere som tænker mere på deres vælgere end på dem selv – og har en rest af idealisme på trods af de har taget en tur gennem valgmøllen. Dem er jeg klar til at stemme på. Dem vil jeg hellere end gerne slippe løs i vores demokrati. Faktisk tror jeg de er essentielle for at fastholde vores samfund og interessen for det. For som det er nu mangler jeg et sted at sætte mit kryds – og jeg har en snigende fornemmelse af jeg ikke er ene om det.

Sandheden er at det kunne gå så ufatteligt godt for os. Men det fremstilles ikke sådan. Og det ønskes ikke sådan, for der er stemmer i angst. Frygt og lukkethed hører til en anden type samfund, der ikke er nær så udviklet som vores. Magt for magtens skyld er ligegyldigt og den totale mangel på visioner er fremherskende. Men det er nødvendigt for at vedligeholde limen på taburetten. Og nu skal det gøres skingrende klart, at her taler jeg ikke kun om den siddene regering, men om alle, som jeg umiddelbart kender til, der bejler til at plante sig tungt i et af de 179 grøntpolstrede sæder.

Og til den kødrand kan man kun sige en ting. Velkommen til Michael Moore samfundet. Hvor de rige er blevet socialistiske radikale, der ikke finder sig i en skid på de svages vegne. Hvor middelklassen sidder angste og efterladt – hægtet af i deres parkerede trailer og ikke kan forstå hvorfor det ikke ramte dem. Kort sagt; velkommen til en ny tid. Hvor vi alle er blevet så rige at vi med god ro i sindet kan sige: Jo bedre det går, jo mere overskud forventer jeg samfundet har. Og det må gerne reflekteres i vores liv, vores debat og den politik der føres.

Jeg nåede kun akkurat at poste dette indlæg før jeg faldt over dette.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s