Find det meningsflde arbejde i dine kerneværdier

Spørgsmålet om hvad man skal arbejde med har plaget mange gennem tiden. Hvad er spændende og udfordrende i en grad, der gør man vil bruge sit professionelle liv på det? Hvordan finder man et job, en funktion, der er meningsfuld nok til at fylde en halvdelen af ens vågne timer?

I stedet for at slås med at finde ud af hvilken branche man skal arbejde i eller hvilket job man skal have gælder det i langt højere grad om at finde ud af hvilek værdier man ønsker at stå for.

Vanetænkningen dikterer den gamle problemløsning. Find et job du synes er spændende. Men der er en anden løsning. Ligegyldigt hvad du finder på at beskæftige dig med hylder du nogle grundprincipper. Måske er du typen der hellere vil forstå og have indsigt end være på forkant og sanse strømninger. Måske kan du bedre lide at dyrke kvalitet end billig kvantitet. Eller også er det lige omvendt. Helt sikkert er det at du, bevidst eller ubevidst, har nogle grundværdier i dit liv, som er vigtige for dig.

Hvis ikke de indgår i dit arbejde vil du sikkert føle dig utilfreds i en eller anden grad. Hvis du arbejder et sted, der ikke hylder de samme værdier som dig, eller endnu værre, hylder de modsatte værdier, vil du sikkert have svært ved at føle dit arbejde er meningsfuldt. Måske vil du ligefrem føle du spilder dit liv og potentiale. Men hvis din arbejdsplads er baseret på samme grundværdier, som du følger i dit liv vil du sikkert føle en større meningsfuldhed, eller i det mindste undgå at føle dig psykisk voldtaget af dit arbejde.

Englænderen Simon Woodroffe sprang tidligt ud af skolen og begyndte at arbejde som roadie. Senere startede han sit et firma, der byggede de rockscener, bands og kunstnere som Motorhead, Stevie Wonder, Moody Blues og Elton John spillede på. Da han blev træt af det, startede han en virksomhed, der solgte koncertrettigheder til tv. Alt dette gjorde han før han opdagede, at han var midt i fyrrerne og utilfreds med sit arbejdsliv. Simon Woodroffe havde en følelse af aldrig at have udnyttet sit fulde potentiale. Han vidste, at der var langt mere i ham. Han ville starte noget der var anderledes, spændende og innovativt. Men han vidste ikke hvad det skulle være.

Der gik to år før forløsningen kom. To år, hvor han metodisk nedskrev tanker og idéer i en dagbog. Efter to år havde han fundet ud af han ville arbejde i fronten, han ville kunne se kunderne i øjnene når han solgte dem noget. Men han vidste stadig ikke havd han ville sælge. Svaret på hans søgen kom da han sad på en restaurant med en japansk ven. Simon spurgte:”Skal jeg starte en sushibar?” – ”Du skal starte en sushibar med transportbånd og piger i korte, sorte pvc kjoler”, svarede hans japanske ven. Simon Woodroffe har selv beskrevet det minut som et meget fokuseret minut, hvori denne samtale skete. Efter lidt research fandt Simon ud af at der havde eksisteret sushi barer med transportbånd siden 1960erne i Japan og at der fandtes mere en 2500 af dem. Bare ikke i resten af verden.

Han adopterede konceptet og lagde selv to års produktudvikling oveni. Hurtigt droppede han de sorte skørter men Resultatet er en international kæde af sushi restauranter under navnet YO! Sushi. Den første YO! Sushi blev åbnet i 1997 i Poland Street i London. Simon Woodroffe udviklede konceptet med kørende drinksrobotter, knapper, der tilkalder betjening, som vi kender fra fly, haner med vand ved alle borde og udvikling af menukortet – så det i dag dækker sushi og varm mad. Al mad kører forbi på et transportbånd, så gæsterne tager hvad de vil og betaler efter farvekoden på tallerkenen.

I virkeligheden er sushi restauranten ikke det vigtigste for Simon Woodroffe. Det vigtige er grundværdierne. Det skal være sjovt, innovativt og anderledes. Og så handler det om underholdning. ”YO! var altid ment som et brand for mennesker med en ung tilgang til livet. Sushi baren var bare den første manifestation af dette brand”, har Simon Woodroffe sagt i et interview. Sagt på en anden måde. Simon kunne blive tilfreds i et hvilket som helst job eller hvilken som helst virksomhed, der opfylder de kerneværdier, som han har potentiale for og mener er vigtige.

Simon er begyndt at overføre sine værdier til andre brancher. Ud over at starte en verdensomspændende franchising af YO! Sushi, har han startet YO! Below, en serie japanske barer, der ligger under YO! Sushi restauranterne og YO! to Go, som bringer mad ud. Simon har også en række koncepter der er på vej. Yotel, som er billige og centrale hoteller, Yoganic, som er et supermarked og en Yo! klub. YO! er et eksempel på at har man først fundet sine kerneværdier kan de overføres til andre brancher og det hele kan stadig give mening.

Man bliver hævet over branchen og produkterne, man bliver leverandør af bestemte værdier i stedet for at sælge bestemte varer. Som menneske bliver det lettere at brænde for jobbet – det er trods alt lettere at brænde for kvalitet end det er at brænde for f.eks. leverpostej.

Det ultimative eksempel på kerneværdier er Richard Branson, der begyndte paraplyen af virksomheder under navnet Virgin igennem arbejdet med et magasin, som han skrev sammen med sine venner. Bladet hed Student og blev distribueret til studerende i England. Allerede fra starten vidste Branson at Student skulle udvikle sig til langt mere end et magasin. ”Jeg så ikke Student som en ende i sig selv, et navneord. Jeg så det mere som starten på en række tjenester, et tillægsord, et ord som folk ville genkende, som bundet til bestemte værdier. For at sige det på 70er sprog. Student magasinet og alt, der bar navnet Student, skulle være ”hipt”. Student var et fleksibelt koncept og jeg ønskede at se, hvor langt jeg kunne drive det og hvor det ville bringe mig hen”, som Richard Branson skriver i sin biografi ”Losing my virginity”. Student var starten, på det der senere blev udviklet til en postordrebutik, der solgte plader. Postordrebutikkens navn blev Virgin.

For hans venner drejede det sig primært om at udgive et magasin, der satte fokus på studerendes liv. Men for Branson drejede det sig om de hippe værdier, som han senere har brugt til at revolutionere alt fra bank- til togdrift. Ikke for at tjene penge, men for at sprede de værdier han hylder.

”Når jeg ser kunder få en dårlig behandling i en branche er jeg parat til at træde ind og gøre noget ved det. Selvfølgelig er det ikke ren altruisme – det er fordi jeg kan se en profitmulighed. Men forskellen er, at jeg er villig til at dele mere af profitten med kunden så vi begge er bedre tjent”, skriver Richard Branson i sin biografi.

Branson og Woodroffe er to eksempler på mennesker, der snarere er drevet af de grundlæggende værdier i deres liv end jagt på penge, status eller magt. Man kan med en vis ret sige, at de tjener sig selv når de går på arbejde, ikke kun fordi de er selvstændige men også fordi de arbejder med at sprede de værdier de tror på.

Det er en anden vej end ”Hvad skal jeg være?”, nemlig ”Hvilke værdier står jeg for og hvordan kan jeg manifestere dem?”. Når først du har fundet dine kerneværdier kan de overføres til enhver branche du måtte ønske dig at gå ind i. Og måske er det hele bare sjovere når det ikke handler om frikadeller, biler eller begravelser – men i stedet handler om underholdning, revolution eller hvilken værdi, der nu tænder dig

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s