Min mormor

Da min mormor var ung, i midten af starten af forrige århundrede, var tiden en helt anden. Man kunne gå med høj hat og ur i kæde, uden at virke ekcentrisk. Der var tjubang og sving i skørterne. Mænd bar fremmede damers kuffert af natur – ikke for at gøre kur. På danserestauranterne var musikken levende og livet lyst. Der var tjenere, der kunne lide at betjene, og en enkelt, tyk panserbasse kunne stoppe ethvert anløb. Det var spærretid, men der var i det mindste mere tid. Der var trygt og rart. Man kunne bo på sin egen lille lysegrønne ø eller sejle i sin egen sø.

Nu er der stress og nye toner uden varsel og forsoning. Tag det som en udfordring, med mindre du vælger at lade være. Alt er pludselig fremmed og uforståeligt. Det nytter ikke at kæmpe for at holde fast i det der var så trygt, for det er væk for længst. Man kender ikke rigtig nogen mere og dem man kender har ikke rigtig tid.

Gad vide hvad det er der sker? Den ene dag følges man den tid der er ens. Og den næste er man fanget, i en tid der er alle andres.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s