Tilgængelighed

”Alting går så hurtigt”. Jeg står ved busstoppestedet og overhører en ældre dame der klager til sin veninde. Jeg er på kanten til at blive irriteret og får lyst til at kaste en rask fordom i hendes retning, men jeg gør det ikke. For på en eller anden måde kan jeg ikke frigøre mig fra at have tænkt noget lignende.

Udviklingen er ustoppelig og en del af fundamentet vores samfund står på. Selv kravene til udvikling udvikler sig – før kunne en virksomhed der gav overskud betragtes som en succes, i dag skal den samme virksomhed være i konstant og målbar vækst for at få kvalitetsstemplet fra de sultne aktionærer.

Så hvis den gamle dame synes det går stærkt, så er det nok fordi hun har ret. Det går lige så stærkt som det altid har gjort. I rasende udvikling fra Australopithecus, der havde store kæber og en lille hjerne, til os der har tre gange så meget hjerne, men meget mindre kæber. Os der bruger de første atten år af vores liv på at forberede os på at leve. Os der har placeret os selv øverst på fødekæden og bliver meget bekymrede hvis en haj, krokodille eller virus forsøger at vise os noget andet.

Det er udviklingen. Konstant og kværnende bruger den os, generation for generation, og smider os væk inden vi når at sløve den med vores træthed. I sig selv er udviklingen lige så ligegyldig som indpakningen af fødselsdagsgaven. Det er indholdet der er interessant. Hvad er det jeg får ud af den udvikling? Og svaret starter lige der mellem mine ydmyge Homo Sapiens kæber.

I gamle dage var noget af det fineste man kunne servere hakket kød. Processen at tilberede og hakke kødet var så langsommelig at det primært lod sig gøre i hjem med køkkenpersonale. Personalet kunne igen og igen findele og hakke kødet i stadig mindre stykker. I dag har udviklingen givet os alle hakket kød. Og tak gud for det, endelig kan vi æde os gennem tatar, hakkebøffer, frikadeller og kødsovs uden besvær. Den fortyggede mad er blevet allemandseje. Faktisk fattigmandseje. Nu er det nærmest blevet fint at have råd til at servere mad man selv skal tygge.

Fysikeren og tænkeren Michael Goldhaber hævder at et samfunds økonomi defineres af det der er den knappeste ressource. Af den grund har guldet på et tidspunkt været grundlag for vores økonomi. Vi talte varmt om informationssamfundet, da det ikke var alle forundt at få alle informationer stillet til rådighed døgnet rundt og nu, hvor internettet giver omgående adgang til alt, taler vi om opmærksomhedsøkonomien, hvor det er nødvendigt at økonomisere med hvor man retter sin opmærksomhed hen – for der er ikke nok opmærksomhed til alle dem der kræver den af os.

Ved at definere samfundet og dets økonomi ud fra den knappeste ressource tegner vi også et billede af vores samtid. Ligegyldigt hvilken knap ressource der dominerer tankerne, vil adgangen til den definere hvad rigdom er og derigennem definere et klassesystem.

Jeg voksede op i Gentofte i startfirserne. Lige overfor Jægersborg Hotel boede min ven Carsten i et stort hvidt hus. Han var den første jeg kendte hvis familie havde en videoafspiller. En kæmpestor og grim Video-2000 afspiller, hvor skuffen sprang op når man trykkede eject, lige som på de gammeldags liggende kassettebåndoptagere. Med andægtig mine indsatte vi den evige Trinity-film, der var rituelt lejet på den lokale Esso-tankstation.

Apparatet var dyrt som ind i helvede og gengav ikke i synderlig god kvalitet. Altid sloges vi med trackingknappen for at få fjernet striberne øverst på skærmen. Filmenes kvalitet var heller ikke værd at råbe hurra for. Men der var ikke rigtig andet der på væggen hos Esso – vi havde vel 20-30 film at vælge mellem. Alligevel gik vi ned til Carsten og så video, fuldstændig ukritisk, når som helst vi kunne slippe af sted med det.
Blandt andet fordi det fede svar på spørgsmålet: ”Hvad lavede du i går?” var: ”Jeg så video”.

Video er jo video, om det er lagret på store 2” bånd, på VHS eller DVD. Den største udvikling skete ikke rent teknisk – alle videomedierne kan jo lagre og afspille. Til gengæld tog tilgængeligheden den-skæggede-dame-effekten ud af video. Langt de fleste har nu en videoafspiller eller flere. Det er de færreste der frivilligt vælger en Trinityfilm mellem de hundredvis af Hollywoodtilbud der findes i enhver kiosk, på ethvert gadehjørne.

Halvtredsernes teknologiske tilbedelse med den let fremtidsfordrukne forudsigelse af raketrygsække og videotelefoner er blevet symbolet på udvikling. Men i virkeligheden er det jo tilgængeligheden der burde være hyldeststatuen. For tænk hvordan tilgængeligheden til uddannelse og fritid, offentlig transport og biler, kultur og fjernsyn, for slet ikke at tale om vaccine, ernæringskorrekt mad, familieplanlægning og hygiejne har ændret vores liv og kvaliteten af dem.

Jeg har svært ved at forklare min datter på ni år hvordan fjernsynet var da jeg var dreng for kun 25 år siden. Der kom sne på skærmen om aftenen når DR ikke havde mere at sende den dag Og hvis man ikke var så heldig at kunne se tysk eller svensk fjernsyn, så var der altså én kanal at vælge mellem. Valget var om man skulle se fjernsyn eller ej. Ikke om man skulle se Cartoon Network, Fox Kids eller Bubber. Omvendt har hun svært ved at forklare mig hvordan hun et-eller-andet på sin computer, for hun har allerede haft tre computere og bruger dem instinktivt. Jeg fik min første, en Commodore 64, da jeg blev 14 år, efter troskyldigt at have lært at programmere små stumper Comal-80 kode, på store, brune RC computere efter skoletid på et loftrum over ungdomsskolen.

Hendes problem med at indvie mig, ligner det jeg ville have hvis jeg skulle forklare mine tipoldeforældre at jeg har råd til alt det peber og te jeg har brug for – og for den sags skyld snupper en øl når det passer mig.

Tilgængelighed, tilgængelighed, tilgængelighed. Vi, det jævne folk, den brede middelklasse, kræver tilgang til de riges glæder. Ellers bliver der revolution! Og derfor skal man nok ikke se sig selv som offer for udviklingen, men snarere som årsag.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s