14. august 2006

I dag mødte jeg den hårde-lidt-høje-dame. Hun spøger i den babytilbehørsbutik, hvor jeg valgte at handle. Efter at have startet dagen med at falde ud af vores voksenseng og dermed teste tyngdekraften på en bestemt uhensigtmæssig måde, var der ingen vej uden om at huset skulle sikres endnu yderligere. Smilla skal for fremtiden sove i sin egen seng og have en anden højstol. Den vi havde arvet/lånt kunne hun nemlig kravle ud mellem bøjlen og dermed få sat sig selv i klemme. Og alle disse potentielle ulykker skulle elmineres.
Anyway – den hård-lidt-høje-dame modtog mig i butikken med et “Kan jeg hjælpe dig?”. Og herefter indledte jeg en snak om babystole. “Den der Babydan-stol I har derovre, hvad er forskellen egentlig på den og den Tripp Trapp-stol som I har ovenpå?”, siger jeg og forventer en længere snak. “Den her kan vælte – det kan den anden ikke”, siger hun kort og tonløst. Let forvirret forsøger jeg at forstå hvad hun lige har sagt, “Vil det sige at nogen er væltet på den?”. “Nej, men den kan vælte – og det kan den anden ikke”, siger hun hårdt, mens hun rykker i den og dermed mere end indikerer at den er ustabil og jeg er indstillet til Årets Uansvarlige Danske Far, skulle jeg vælge at købe dette latterlige forsøg på et møbel.

Vi går ovenpå – det vil sige hun svæver og jeg går. Stokke-stole koster kr. 1095,- og så mangler man stadig både en formsyet pude (kr. 245,-) og en bøjle (kr. 195,-), der kan holde barnet fast i denne norsk-designede stol, udført i hvid bøg.

Prisen taget i betragtning forsøger jeg mig spagt at med et “Hvis man køber det samlet er der så en rabat?”, “Nej, den koster det det koster”, og så snakker vi ikke mere om det. Jeg nøjes med en bøjle og en stol. Og således kr. 1300,- fattigere, men en norsk-designet stol i hvid bøg rigere. Som forøvrigt ved hjemkomsten viser sig at være broderlig forbundet med sin svenske IKEA-fætter. Den ene skrue passer ikke i gevindet eller måske omvendt. Men herregud – i det mindste kan den ikke vælte. Det siger den-hårde-lidt-høje dame i butikken selv. Og jeg er sikker på at hvis jeg kommer derhen for at bytte skruen vil det vise sig at handlen aldrig er foregået, jeg har aldrig købt noget og at den hårde-lidt-høje-dame ikke eksisterer i deres system.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s