20. august 2006

Og hvem er jeg så? I gamle dage, dengang da jeg var radiovært, og senere tv-markedsføringsdims, var det ikke så svært. Jeg var del af en målgruppe af mennesker der var lige gamle, lige dannede og uddannede (hvilket i mit tilfælde ikke er så overbevisende). Men nu er det anderledes. Jeg er mig og det er op til mig selv at definere hvem jeg er. Og det gør jeg så – ikke i kraft af andre der træffer valg for mig, men i kraft af mig selv og mine detailvalg.

Og her sidder jeg så. Med det nyeste Lambchop og Spleen United album downloaded fra Itunes. Med tiden fremskreden til 11 minutter over 5 en søndag morgen efter en laaang arbejdslørdag og en efterfølgende taxatur fra Svendborg. Med en smøg i kæften, som ikke har været der de forgangne 6 år og med en lykkefornemmelse, der er umiddelbart grundløs, men så meget dybere funderet i virkeligheden. Jeg er far til Smilla, Olivia og mand til Stine. Chef for mig selv og herre i egen hundegård. Vældig tilfreds og stadig med lyst til mere. Brug mig dog!, tænker jeg, (og vælger et udråbstegn med efterfølgende komma mens jeg) prøver at ramme de rette taster, mens et par drinks slår sig løs i min krop. Og nikotinen vælter rundt.

Siden sidst er smøgerne blevet fri for tilsætningsstoffer og er forbløffende meget mildere end de små cigarer jeg har røget på det seneste. Primært som erstatning for sukker og andre langsommere kulhydrater. Evigt i søvnunderskud. Evigt i flux mellem “whawwww” alt for tidligt for mig – og i rette tid for en syv måneders baby. Med endnu en fed opgave, der har krævet alt for mange ekstra-indkøb fra fjerne lande via nettet til at generere et ordentligt overskud, på den personlige konto. Men til gengæld med medfølgende ekstra på det personlige. Og mon ikke det altsammen giver et næsten fysisk overskud selv banken kan forstå snart?
De nærgående fluer sværmer om mit tastatur og jeg deler idéer og tanker med hvem-som-helst. Og det er nok meget præcist sådan det skal være. Lige nu. Og lige her. Amen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s