Er de gamle medier så døde?

Et af de spørgsmål jeg møder oftest, når jeg taler om nye medier og de muligheder de giver, er: “Jamen, hvad så med de gamle medier, kan vi slet ikke bruge dem til noget længere?”. Svaret må – selvfølgelig – være at, jo, det kan vi. Medier forbruges, gamle som nye, til det de er egnet til. Vi hører nok stadig radio i bilen og læser avis på toilettet om fem år. Men måske kombinerer vi radioen med podcasts og avisen med mobil Instant Messaging (IM). Eller vi lader være. De nye muligheder har vi. Men det begraver ikke nødvendigvis de gamle medier.

Det der slår de gamle medier ihjel, efter min mening, er den gammeldags grundopfattelse af mediernes natur og de såkaldt redaktionelle dyder hos de klassiske afsendere. Den nye vinkel er at anskue og udvikle medier på baggrund af slutbrugerens forbrug og ikke på grundlag af afsenderens produktionsform og traditioner. Hvis brugerne stoler på Wikipedia, som leverandør af gratis information af høj kvalitet, så er der ingen grund til at diskutere Wikipedias troværdighed ret længe. Det bliver højst en lang og intellektuel diskussion, der kan rase mens Wikipedia vokser sig endnu større. Mere interessant er det at studere hvorfor folk beslutter sig for at lægge deres leksikonopslag på nettet, fremfor at købe læderindbundne encyklopædier på tryk, som de plejede.

Hvis en afsender vil forblive vedkommende så skal der udfordres vaner, rutiner og fordomme. Som “Unge gider ikke læse aviser”. Jo. Hvis de får den gratis og på vej til skole eller job. “Folk gider ikke reklamer”. Jo. Hvis reklamen forlænger og beriger den situation de er i. “Gamle gider ikke sende sms”. Jo. Hvis de har nogen børnebørn at kommunikere med.

Så vi har altså brug for “de gamle medier”. Men vi har ikke nødvendigvis brug for den gamle kontekst de blev forbrugt i. Eller det gamle miljø de blev produceret i. Og vi får løbende besvaret nye behov af de nye medier, primært de der tager udgangspunkt i at berige os som brugere eller berige den situation vi forbruger dem i. Selv bannerannoncen, som har været stendød siden den blev født, kan man udtænke til noget bemærkelsesværdigt. I dette tilfælde ti sekunders sjov, baseret på grundværdien og sjælen i produktet -og derfor bærer netop dette eksempel værdi for både afsender og modtager.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s