Hvrdan skaber vi mening?

Hvordan navigerer individet i verden fyldt med påvirkninger? En af de langtidsholdbare anskuelser, er den måde Gestaltpsykologien mener det foregår på. Gestalt er det tyske ord for skikkelse, eller form, om man vil. I Gestaltpsykologien mener man at mennesket per natur, ser helheder frem for enkeltdele.

Ifølge Gestaltpsykologien så oplever vi objekter, ikke som en kombination af isolerede fakta – altså f.eks. farve, form, størrelse, materiale – men som gestalter. Et organiseret hele, et mønster, en konfiguration. Det vil sige at en væsentligt del af vores opfattelse af verden omkring os, og det der sker, er baseret på en fortolkning af de rå data.

Det er den store forskel mellem en computer og et menneske. En computer kan kun genkende en situation, hvis den kender situationen i forvejen. Computeren skal have en skabelon, den kan sammenligne med – hvis situationen ligner en af de lagrede skabeloner, genkender computeren. Men situationen skal passe præcist til skabelonen, som en nøgle i et nøglehul.

Sådan opfatter mennesker ikke. Vi kan sagtens genkende en skov, på trods af vi aldrig har set netop den skov før. Vi stykker data sammen – en tæt, stor gruppe af træer – det er en skov. Vi oplever helheden, ikke detaljerne. Når vi er langt fra ser vi skoven og ikke træerne. Når vi kommer tættere på ser vi træerne, men ikke grenene. Endnu tættere på ser vi grenene, men ikke bladene. Vi holder automatisk fokus på det helheden, ikke delene.

For at genkende en form behøver vi nogle data og så fortolker vi dem til det nærmeste og mest logiske resultat. Det kaldes closure. Loven om closure er en af de grundlæggende love i Gestaltpsykologien. Den definerer hvordan vi organiserer vores oplevelser. Loven om closure antager at mennesket har en medfødt tendens til at opfatte ufuldstændige objekter som værende komplette. Vi lægger bare det manglende til. Vores opfattelsesevne er simpelt hen skabt til at kompensere for manglende og ubalancerede data.

Closure sørger for at vores liv hænger sammen, som en række af meningsfyldte oplevelser, frem for en række usammenhængende og enkeltstående påvirkninger.

Når vi ser en film, ser vi faktisk 25 enkeltbilleder i sekundet, men på grund af closure kalder vi film for levende billeder. I en scene ser vi måske et billede af en skuespillers ansigt, men hører lyden af en telefon der ringer. På grund af closure danner vi øjeblikkeligt et indre billede af telefonen og det rum den står i. Måske begynder vi også at digte, hvorfor telefonen ringer, uden vi har hverken set telefon eller rum, eller kender årsagen.

Hver gang vi oplever noget – og det gør vi jo konstant – leder vi efter en meningsfuld ramme – en gestalt at opfatte. Vi vil have svar og de skal være hurtige. Det behøver ikke være det bedste bud bare det er hurtigt og det virker plausibelt. Her er nogle eksempler på hvordan vi oplever og kategoriserer vores oplevelser i gestalter frem for enkeltdele.

Nærhed
Elementer der optræder tæt sammen opfatter vi, som om de hører sammen. Det er det træk der gør at vi hører selvstændige toner, der kommer efter hinanden, som en melodi. Eller at vi opfatter prikkerne herunder, som først tre prikker, derefter to prikker og sidst en enkelt prik.
… .. .

Closure/afslutning
Vi lægger selv manglende dele til ufærdige figurer eller konfigurationer. Det gør vi f.eks. når vi læser tegneserier, hvor der kan ske store spring i historien i det hvide felt mellem rammerne, men vi danner det manglende så historien giver mening.

Kontinuitet og symmetri
Vi ser den samlede form frem for de elementer der er skabt af. Vi oplever disse ord, som en sætning, frem for en række ord – og vi oplever det nedenstående som en firkant frem for en samling krydser.

XXXXXXXXXX
X…………….X
X…………….X
X…………….X
XXXXXXXXXX

Lighed
Ens elementer opfatter vi som hørende sammen, f.eks. som et mønster. Det nedenstående opfattes f.eks. som skiftevis rækker af krydser og rækker af cirkler. Ikke som horisontale rækker med skiftende krydser og cirkler.

X O X O X
X O X O X
X O X O X
X O X O X
X O X O X

Forgrund/baggrund.
Når vi oplever noget definerer vi en forgrund og en baggrund. Forgrunden er der, hvor vi har vores opmærksomhed og baggrunden er den kontekst forgrunden optræder i. Dermed giver baggrunden mening til forgrunden.

Som eksempel på denne forgrund/baggrund opdeling, kan vi bruge en reception. Til en reception deltager man i en samtale og har sin fulde opmærksomhed på samtalen. Resten af receptionen og de øvrige samtaler er baggrund. Pludselig hører man sit eget navn nævnt i en anden samtale og så skifter forgrund og baggrund. Nu bliver den nye samtale forgrund og den samtale man deltog i bliver del af baggrunden.

Forholdet mellem dele og hele.
Vi opfatter altid helheden som værende større end summen af delene.

XXXX
X….X
X….X
XXXX

XXXXXXXXXXXX

Begge disse figurer består af 12 krydser, men vi bemærker ikke delene, som det vigtigste – vi ser i stedet en firkant og en streg, altså de figurer, gestalter, som enkeltdelene danner. Det er den samme egenskab, der gør at vi f.eks. opfatter en melodi, som værende den samme, ligegyldigt om den bliver fløjtet, spillet på trompet eller i en anden toneart, end den vi oprindeligt hørte den i.

Det var nogle eksempler på individets måde at strukturere og fortolke sine oplevelser og sanseindtryk så det kan reagere og handle ud fra resultatet. Ifølge Gestaltpsykologien vil vi altså gå langt for at få en helhedsdannende mening ud af vore oplevelser og påvirkninger. Nogle gange endda så langt at vi ikke kan se træerne for bare skov.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s