Det uperfekte menneske

Jeg kan godt lide Jørgen Leth. Vældig godt. Jeg synes han er præcis, inspirerende og sindssyg ærlig. På en – på en gang – samtidig tilbagelænet og fremadskuende måde. Men så kom bogen jo. Og den vakte furore. Han var en sexglad konsulgris. Og en hashsmugler. Og en charlatan. Og en vinkelvridene fantast. Og …jeg ved ikke hvad. Og min (nu) ekskone tilbragte en aften i en hotelbar med ham. Og var begejstret. Og jeg var ikke begejstret. For den slags gør mig usikker. Jeg vil ikke sammenlignes eller måles, benchmarkes, tidstages, mod en erfaren hund som ham. Jeg ved sgu godt hvem der bedst kan forførerens dagbog udenad. men alligevel var jeg fascineret. Og lidt overvældet og meget inspireret da jeg købte bogen og læste flere sider i den før den endte i vindueskarmens bunker af ulæst litteratur.

Så skete der jo umiddelbart ikke mere.

Nu skulle jeg så køre nogle tusinde kilometer på et fotojob. Ville gerne være lidt eftertænksom undervejs – og måske lære et par tricks. Og derfor købte jeg Det Uperfekte Menneske som lydbog. Og overraskelsen er total. Gu` er en han charlatan. Men det er vist på grænsen af unuanceret at mene at hashsmuglingen og kokkens datter er Jørgen Leth. Det er 2 kapitler ud af 46. Og hvad med de øvrige? Jo, der er en del kapitler der handler om kvinder. Men det ville der også være i min selvbiografi. Jeg elsker kvinder, finder dem fascinerende. Kan lide at studere dem. Snakke med dem. Udveksle med dem. Og – ja, have sex med dem. Så er det sagt.

Nu har jeg så ikke nogen kok – og dermed ingen koks datter i mit hushold. Men ikke desto mindre har jeg fundet mange misundelsesværdige livsnedslag hos Leth. Steder hvor jeg tænker han kommer for nemt til tingene. Og mange steder hvor han kommer kun alt for hårdt til tingene. Passager hvor man må have ondt af manden og andre hvor man får lidt ondt af sig selv.

Alt i alt er Det Uperfekte Menneske måske ikke verdens bedste bog – men det er sgu historien om en mand, der har gjort meget på sine egne præmisser og dermed skabt og skabt og skabt. Og Herregud. Hvis han så har skabt sig lidt undervejs – det går sgu nok. Leth, skulle du læse dette her, så vil jeg gerne sige to ting:

1/ Thumbs up – du er ikke bare nyskabende, men også inspirerende.

2/ Hvor er det fantastisk at du orker udstille dine perfekte såvel som uperfekte sider -det gør din biografi til en lyrisk opsamling af erfaring, til stor glæde for – i alle fald mig. Tak.

Nå – men det gør Jørgen nok ikke. Men det ville jeg næsten håbe han gjorde. Så han ville vide hvor meget pris jeg sætter på hans fidusforagt og benhårde slid. Lige fra jazzartiklerne til bordtennisen. `spekt der!

Blev forøvrigt så inspireret at jeg smuttede forbi Århus Cykelbane og tog et par billeder før det er væk.

English summary: Review of Jørgen Leths Danish autobiography “Det Uperfekte Menneske”.

Advertisements

3 responses to “Det uperfekte menneske

  1. Du skriver nu heller ikke helt tosset selv, hr. Damsted. Tak for en anmeldelse som gav mig lyst til at læse en biografi – og jeg som hader biografier.

  2. Pingback: Genfødsel « Patrick Bay Damsted

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s