Fraskilt: Stan Getz i Montmartre

Det hele går ad helvede til den dag man beslutter sig for at leve sammen med Skat, fremfor Else, Gunnar eller hvem fanden man nu har valgt at leve sammen med. Den dag man udsletter deres personlighed og erstatter den med det universelle quickfix Skat. Og Skat kan antage utallige former. Den let opvredne Skaat, der lissom kræver et eller andet af en anden. Eller den skuffede, Skaaat, der lissom bare ikke kan vindes. Eller den vrede SKAT, der skærer versalerne ud i neon. Og man ikke længere er en person. Men en funktion på linie med opvaskemaskinen. Fjernsynet. Brødristeren. Ja, måske var vi brødristere begge to – og der er bare ikke brug for to brødristere i en husholdning -hvis du forstår hvad jeg mener.

Det sker jo ikke nødvendigvis akkurat den dag Skat opstår. Men det begynder den dag. Og man kan ærgre sig gul og grøn (og sikkert også rød) over denne beslutning, men kan ikke tilbageskrive tiden og handlingerne og omgøre det. Det er fordærvet. Den person er ikke længere den samme. Og ikek længere den samme som man forelskede sig i. For man forelsker sig vist sjældent i Skat.

Og bagefter sidder man og har forbundet livselementer til Skat -og ikke til en selv. Man tror aldrig man kommer til at opleve hengivenhed fordi man aldrig kommer til at opleve brødristerens hengivenhed igen. Eller sex eller kærlighed eller et smil om morgenen eller et fordrukkent skænderi efter en fredag på bar. Men det er ikke det værste. Det værste er at når Skat skrider så får man en brændende lyst til at installere en ny Skat. Så hurtigt som muligt. Man går på Dating.dk og leder efter SubstitutSkat. Der kan varetage den midlertidigt nedlagte funktion i ens liv. Og måske burde man bare lære at leve med sig selv -sunde sig og børste støvet af skuldrene før man opfinder en ny Skat, der skal skatte en.

Det hele er krise. Krise: situationer der akut overstiger ens evner og kunnen. Og der findes kun to ordentlige løsninger på krise. Back to relatively normal så hurtigt som muligt. Eller gennemleve lortet og skabe noget nyt. Og her er kodeordet vist nyt. Når man altså har fundet sig selv – et sted på linie 10, bag køreplanen.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s