Kongelige tanker om sociale medier

Meget af min tid går med at følge og tænke over hvordan medier udvikler sig i fremtiden. Og der er masser af bud på både kejserklæder og fyrtårne. Masser af småtrends, teknikker, teknologier og applikationer, der gerne vil have en bid af opmærksomhedskagen. Og al erfaring siger at langt det meste ikke er relevant og ikke vil vinde fodfæste -men hvad kendetegner dem der bider sig fast?

Jeg tror meget på at svare på menneskets grundlæggende behov. Det kan være at vi ændrer metoden vi opdrager på, måden vi tænker børn og familieliv. Modeord som projektbørn opstår og forsvinder igen. Men det basale -at vi ønsker os børn og elsker dem når de kommer, er ikke til diskussion. Det samme gælder de sociale behov. Vi har brug for at tilhøre et netværk, føle os som del af et fællesskab. Vores arbejdsliv ændrer sig måske fra at være arbejdsgivers marked til arbejdstagers. Og måske tilbage igen på et tidspunkt. Men det basale ændrer sig ikke. Vi bidrager på den ene eller anden måde til samfundet.

Og derfor tror jeg meget på lakmusprøven om en given nye app, et nyt tilbud gør dig bedre til at overkomme og overskue de basale behov. Gør den det, så er der en betydelig bedre chance for at den bliver del af vores verden. Og ikke bliver introduceret til udfasning når nyhedsværdien falder. Og en af de helt grundlæggende trends, som påvirker hele Internettets vokseværk og som virkelig viser metaltrætheden i de gamle medier, som aviser, tv og radio, er netop de nye sociale sites og services.

Hvor de gamle massemedier handler om bundlinie og hvordan man sælger sine brugere til annoncører tager de nye sociale medier udgangspunkt i hvordan man servicerer et grundlæggende behov. F.eks. at finde en partner, holde kontakt med sine venner eller bare holde hånd med en gruppe fællesinteressenter. Det ser lyst ud for brugerne. Knap så lyst for annoncører og envejsmedier. Men nu er reklamer jo heller ikke et basalt behov hos mennesket.

Og for at understrege det yderligere, så havde den norske konge en meget fin pointe om de sociale medier i sin netop afholdte nytårstale.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s