Spørgsmål

Sammy Davies: What Kind Of Fool Am I?

Den der kærlighed. Er den bare en konstruktion? En idé vi har fundet på?

Sådan en søndag formiddag, hvor hende på 2 sover i sin barnevogn udenfor og hende på 13 sover ovenpå, er der ingen tvivl om at forældrekærligheden findes. Og måske er den stærkeste energi, der findes i denne verden. Jeg vil, uden at blinke, gå under for mine børn. Og det giver jo mening.Selvfølgelig gør det det. For det er jo naturligt. Jeg er jo gårsdagens avis. Jeg kan ikke bruges til andet end at holde mine børn varme.

Men kærligheden mellem mænd og kvinder. Findes den virkelig. Eller har naturen kun udstyret os med den nødvendige 7 måneders forelskelse, som er nødvendig for at skabe børn, man elsker – og er resten så menneskeskabt? Idéen om den evige kærlighed. Idéen om at de levede lykkeligt til deres dages ende.

Tom Waits: Ol´ 55

Toppet med brugen af det narrative. Fortællingen, som modsat livet, altid har en slutning vi kan lære af. Livets slutning kan kun de overlevende lære af. Ikke den døde, der pænt må finde sig i at være død og ofte begravet. Solen står op. Og stråler. Men gad vide om de døde nyder det? Og ser det?

Men fremtiden for helvede. Hvad med den? Skal den altid forgyldes af drømme og forpestes af fortiden. Eller formår man at skille sig af med fortiden før den bliver den definerende faktor i al evighed. Nogen gør og andre gør ikke. Lever i en endeløs cyklus af trist repetition. Og hvis man bliver blå af sin fortid, så er det ingenting i forhold til hvor blå man bliver når man har brugt sin fremtid og er død.

For en der er på rejse er selv en stol ved vejsiden en fristelse, som et gammelt ordsprog siger. Men hvad er der så grelt ved ikke at nå sine mål. Hvem ved med al tydelighed om det overhovedet er egne mål. Eller programmerede, indkodede, nedarvede, afsmittede. Og derfor er fuldførelsen ikke bidragende til at skabe en hel person, men bare en fraktion udenfor helheden. Og dermed spildt. Måske findes der mennesker, der er langt bedre tjent med ikke at opnår deres mål. Måske findes der mennesker, hvor vi alle er bedre tjent med de ikke opnår deres mål.

Kruder & Dorfmeister: Definition

Og hver tid har sin funkyness. Og sine ofre for at få forståelsen til at fungere. Hvem ved egentlig om Freud var kapabel til at definere normalitet og sindsyge. Ingen. Men vi kaster os med glæde i armene på en aldrende psykologisk indsigt. Og stræber efter dens frisætning. Dens evne til at fortælle os om vi lever i overenstemmelse med det der gør os til gode mennesker. Hele mennesker. Og det kan så blive vores evindelige livsprojekt. At realisere en normalitet. Eller måske bare nøjes med ikke at falde udenfor. Alt for meget udenfor. For udenfor er jo godt.

Det at være helt normal er ikke normalt i vores tid. Vi stræber efter at falde ind ved at falde lidt udenfor. At skabe en identitet, der har en knast de andre kan se og katalogisere os med. Via. Og hej. Det gør os ens. Vi trækker på en fælles vision om at være forskellige. We are all indviduals.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s