God bless this mess

På Mediawatch er der lige nu to opråb – et skrevet af den tidligere Programchef på TV 2 Bo Damgaard (og bare for en ordens skyld, så arbejdede jeg sammen med Bo på TV 2 til 2005) og et skrevet af Peter Loell, der arbejder på mediebureauet OMD. Det interessante er måske ikke så meget de respektive emner, Bo skriver om tvprogrammer og Peter om reklame. Men snarere måden de angriber fremtiden på. Det er sjovt at se hvordan de begge tager udgangspunkt i at bevare en eksisterende forretningsmodel (og dermed eksisterende behov), men den ene tager sit udspring i hvordan den kan følge med udviklingen og den anden hvordan man kan forsøge at forsinke fremtiden længst muligt for at undgå forandring. To strategier for den samme fremtid. Og de fik mig til at tænke over hvor ofte nogen har forvekslet en eksisterende løsning med en forretningsmodel; der skal nok være behov for kommunikation fra producenter til forbrugere i fremtiden, dermed sikkert også mediebureauer, men ikke nødvendigvis kun i den eksisterende forretningsmodel. Ved at lukke sig om sig selv og sin etablerede fortjeneste aktiverer man stopuret. Døden rykker tættere på.

Bo skriver om menneskets sociale behov som grundlag for fremtidens tv -og Peter skriver om retten til at reklamere på folk fordi det er til deres eget bedste. Og ender endda med at præsentere idéen om at forbrugeren i visse henseender er ignorant (sic!) og derfor skal oplyses af reklame. Jeg tillader mig at citere Jakob Haugaard: “Når alle andre begynder at virke som idioter, er det typisk tid til at begynde at se på mig selv”.

Vi har allerede gjort de klassiske fejl og læringer – så måske vi skulle lære af dem. Der var engang vi havde en tvkanal i Danmark. Der satte seerne store antenner på deres tage så de kunne se tyske eller svenske kanaler oveni hatten. Vi har udviklet utallige teknologier undervejs, fordi vi kunne -men de er kun slået igennem når de faldt sammen med et reelt (og oftest socialt) behov hos slutbrugeren. Og vi er faldet for det trygge i at forsimple tingene, som jeg lige gjorde med tv-antenner og teknologi. For selvfølgelig satte alle danskere ikke Sveriges- eller Tysklandsantenne på deres hus. Ligesom det ikke var alle der forsagede WAP. Men det er nemmere at begribe en forsimplet verden, så vi har tendens til at polarisere. Men det er ikke den gennemgribende megatrend vel? Føler du dig mere afklaret i dag end i går -eller er du mere oplyst? Formodentligt det sidste. Med de bivirkninger, som det giver.

Dér er fremtidens store hemmelighed – den er kompleks (hell, nutiden er kompleks). Som Tor Nørretranders beskrev i “Mærk Verden”, entropien vokser. Det bliver mindre og mindre velordnet, mindre sort/hvidt, men til gengæld langt mere oplyst og valgfrit at være menneske. Det fjerner ikke de grundlæggende behov for mad, varme, sex, tryghed, tilhør og muligheden for at realisere sig selv, men det fjerner vist nødvendigheden af at oplyse mennesker gennem reklame. At forsøge at monopolisere menneskets tanker. Og snarere begynde at tage modtagerens parti -ikke opfatte ham som ignorant, men som en medspiller, der gerne vil have reklame når den er relevant (det kan nye produkter også sagtens være), som en information på linie med al anden tilgængelig information.

Advertisements

2 responses to “God bless this mess

  1. Futurum Imperfektum?

    Jeg tror der er blevet kigget mere på afsenderadressen, end på indholdet. Artiklen er ikke et forsvar for en model, fremfor en anden, men en kommentar til den nutid vi skal forholde os til når vi skal købe reklamer.

    Vi står i øjeblikket i et vadested hvor vi på en dimension går fra analoge til digitale medier, og på den anden dimension fra en massemedia-kommunikationsmodel til en netværksmodel. Men lige nu er vi i midten af dette “mess” og på den baggrund er artiklen en kritik af at foregribe begivenhedernes gang og tro at alt er permission marketing og google.

    Når vi taler om reklamens fremtid gælder en meget simpel ting: pengene følger effekten, altid…

  2. Hej Peter,
    Allerførst, jeg har ikke kigget på afsender, men snarere indhold. Dog giver din kommentar et noget andet billede af din hensigt end jeg synes artiklen gjorde. Det er muligvis fordi jeg misforstår din artikel.

    Jeg er helt enig i at alt ikke er meget målrettet annoncering i fremtiden, men jeg synes faktisk at meget tyder på at permission – i den ene eller anden bøjning, bliver væsentligt, for ikke at sige kritisk, i den allernærmeste fremtid.

    Det lader til at cirka halvdelen af f.eks. amerikanerne, ifølge Forrester, godt gider reklamer stadigvæk og det er da tæt på 80% der siger ja tak til samme i postkassen. Men der er også en pæn del der tager forholdsrgeler til at styre strømmen når de kan. Og det er en voksende gruppe.

    Det betyder ikke at massekommunikation til brede målgrupper dør -bare at de nok bliver mere udvandede i deres effekt end de er nu.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s