Uden iglo går det ikke

Dette er min seneste klumme fra Markedsføring:

Roger Iger er en 57 årig amerikansk mand, der er meget stolt af sin iglo. Det har han også god grund til at være. Der er nemlig både basketball-kurv, ildsted og fladskærms-tv i Igers iglo. Ting, der viser at Roger har brugt inworld-tid på at spille spil og dermed samle penge til at købe lækker indretning. Derfor behandler de andre pingviner Iger med respekt.

Hvis den sætning ikke giver umiddelbar mening for dig mangler du essentiel viden om nutidens mediebrug. Du er ikke fortabt –du er bare ikke fuldt informeret. Netop for at undgå denne situation har Iger en Iglo.

Roger Iger er ikke en hvilken som helst pingvin i den virtuelle verden Club Penguin. Disney, som han er administrerende direktør for, ejer Club Penguin, der er en væsentlig del af Igers langsigtede strategi for hvordan Disney skal sikre sin indtjening i de kommende mange år. Og det er ikke rent for sjov. ”Internettet er mindst ligeså vigtigt for børn og unge som fjernsyn”, siger Iger –og beviser sin overbevisning ved at give flere og flere af Disneys universer en online tilstedeværelse. I biografen er Pirates of the Carribean en film med en relativ kort levetid, efterfulgt af en periode som lejefilm og købefilm. På nettet er Pirates of the Carribean et univers. Hvor du kan bygge dit skib, bemande det og sejle ud i verden for at erobre gods og guld. Gratis eller betalt –alt efter hvor mange piratfaciliteter du ønsker dig. Samme strategi udfoldes over filmen Biler og figurerne Fairies, som gennem Disneys nyetablerede Online Studios, får deres eget netbårne univers.

Indrømmet, Iger har også en anden interesse i at have en iglo i den virtuelle verden Club Penguin. Disney kalkulerer med at tjene en milliard dollars på nettet i indeværende år og omtalen af Igers iglo gør det mål mere opnåeligt. Men i dette tilfælde havde succesen været hjemme under alle omstændigheder, for Club Penguiner en af de mest populære virtuelle verdener med 12 millioner aktive brugere og 700.000 betalende abonnenter (tal fra august 2007).

Den canadiske bamsefabrikant Ganz tager en lidt anderledes vinkel på samme sag. De har udviklet en virtuel verden, der hedder Webkinz. En verden der er mere populær end Disneys pingvinverden i besøgstal. Webkinz er gratis at bruge -men til gengæld kræver den et køb inden man kommer indenfor. Når man, for minimum 65 kroner, erhverver sig en Webkinz-bamse får man en kode, der giver adgang til en virtuel verden, hvor man kan adoptere sin bamse, indrette dens hjem og chatte med venner, der også har bamser. Den simple formel krydser den virkelige verden, hvor børnene samler på Webkinz-bamser og den virtuelle, hvor bamserne bliver levende. Resultatet er den mest populære virtuelle verden for børn i Nordamerika lige nu.

En række kendetegn ved disse virtuelle verdener viser sig på tværs af platformene. Dels at børnene er meget loyale overfor de virtuelle verdener og dels at de bruger meget tid på dem (et besøg på Youtube varer op til 32 minutter, et besøg på Clubpenguin og Webkinz varer typisk mere end en time). ”Det er ikke raketvidenskab. Mange spilmagere ser spil som tv. Vi underholder dig og du skal nyde det. Vores spil er en tovejs strøm”, siger Club Penguin opfinder og direktør Lane Merrifield til finansmediet Seeking Alpha, der mener at de virtuelle verdener giver børnene en følelse af magt og medbestemmelse, som de kun sjældent møder i deres virkelige verden. Nøjagtig den samme drivkraft som vi kan se i de voksnes medieforbrug.

Disneydirektøren Roger Igers holdning er at vores branche af professionelle kommunikatører ikke tager denne nyere adfærd alvorligt nok. At vi ikke ser på de virtuelle verdener med tilstrækkelig alvor, men skyder dem hen –fordi de er svære at konstruere, fordi de har brugeren i centrum og fordi er ikke passer særlig godt på en indrykningsplan. Men hvordan skal vi kunne forstå dem, endsige bruge dem, hvis vi ikke tager del i dem? Det kan vi ikke.

Den helt overordnede tendens er klar, brugerne vil selv være med og vil helst snakke med ligesindede. Vi stoler ikke i samme grad som tidligere på den information reklamerne kommer med (ifølge Forrester Research tror kun 6% af amerikanerne på, at virksomheder fortæller sandheden i reklamer) og vi stoler ikke på dem der taler, hverken politikere, journalister og reklamefolk. Men vi stoler på vores (virtuelle) nabo og hans oplevelser. Og husk at for børnene er dette ikke et aktivt valg mellem medier, det er en medfødt livsstil. I gamle dage gik reklamefolk på bar eller i Bilkas cafeteria når de skulle møde målgruppen, i dag skal vi hen i vores iglo.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s