Man må æde noget dip

Jeg er lidt vild med Seth Godin. Mestendels fordi han er klar i spyttet. Her bliver ikke sparet på den amerikanske forenkling, men der bliver heller ikke sparet på den indsigt, som har givet Godin tilnavnet The Marketing Guru. nu har jeg været tiljubler af forskellige so far. Nogen bliver for dominerende bekendtskaber i længden, som f.eks. Tom Peters og andre er foreløbigt eviggyldige. Ja, jeg har set modsætningen. Een af dem er altså Seth Godin.

i bogen “The Dip” beskriver han, hvad han selv synes er forskellen mellem vindere og tabere. Nemlig at kunne kende forskel på hvornår man skal bide tænderne sammen og hvornår man skal droppe ud af et projekt (eller en drøm, eller en idé, eller en bevægelse). Han mener at evnen til at se den forskel og bruge sin energi, hvor der er mest smæk for skillingen er mere værd end evnen til at gøre projekter færdige. Og egentlig er pointen jo ret indlysende. Bare fordi man har lært i skolen at det er vigtigt at gennemføre, behøver man ikke gennemføre de ting, der undervejs viser sig at være rene tids- og energirøvere.

Hele hemmeligheden er gemt i den entusiasmekurve man kan tegne over ethvert projekt man kaster sig ud i. I starten er det fedt, man lærer noget nyt men bliver alligevel hurtigt meget bedre, fordi man starter på et ret lavt niveau. Så kommer den stejle kurve, hvor man skal knokle for at blive bedre. Man får ikke længere gaverne så let. Og de er mindre værd. Men belønningen for at holde næsen i sporet er at man bliver meget bedre med tiden -det tager bare længere tid. For det meste. For så er der altså de livsprojekter, der ikke munder ud i man bliver bedre, men som bare står stille. Hvor man for evigt kan rende rundt i et rotteræs, der ikke leder op i en læringskurve -men snarere løber rundt i et hjul, på stedet. Og det er altså dem man skal genkende og fjerne fra to-do listen.

Og efter den lille og sjove bog -der tog det meste af 30 minutter at læse fra ende til anden- sidder man så og tænker, over hvad der skal gennemføres og hvad der ikke skal gennemføres. Og det skægge er at det er ret let. Der er ting, der har meget lange perspektiver. F.eks. har jeg skrevet blog siden april 2001 uden at blive hverken stjerne eller målrettet ekspert -men det har tvunget mig til at blive bedre til at skrive og det har fremelsket en del pointer, som rejser fint mellem mine platforme. Det kan være foredrag, klummer eller opgaver jeg løser. Derfor er mit blogdip et godt dip -for mig.

Til gengæld har jeg ofte været involveret i både mentalt og økonomisk brødløse projekter -og dem tror jeg pludselig jeg er blevet bedre til at genkende. Bare ved at kende til forskellen med dip og dødt.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s