Fremtidsnoter

Når man sidder og hører Kai Normann Andersen og Børge Müllers “Musens Sang” fra 1951, kan man gribe sig selv i at længes tilbage til en tid man aldrig har oplevet. Men dog alligevel en tid, hvor mennesker stadig havde en smule naiv barnetro. Det er har vi nok stadig -men nok ikke i samme grad. Kompleksiteten vokser dag for dag. Og vi er overinformeret om hvert valg vi træffer. Det kan ikke være længe før informationstæthed bliver til informationstræthed.

Nogen gange -specielt efter jeg har fået børn, kan jeg godt skjule mig for information. jeg undgår historien om Fritzl i Østrig og den fulde, gruopvækkende sandhed om Myanmar-katastrofen. Jeg er ikke ligeglad. Men jeg nyder den luksus at kunne dosere min viden om de nævnte nyhedshistorier. Og dermed mindske chokket. Ikke at det ændrer noget. Men det sløver nogen gange strømmen af den information, der giver mig en snigende fornemmelse af magtesløshed.

Derfor tror jeg at vi mere end skimter en grundlæggende tendens for fremtiden, nemlig at kompleksitet bliver en fast følgesvend. Der er ikke mere “Musens Sang”, der er ikke mere nem tilgang til kønsroller, arbejdsliv, opdragelse, indkøb, nyheder, valg og samliv. Der er en vægtet beslutning -en slags bedste mulige valg at træffe på de nu kendte data. Måske skal det ændres senere, måske ikke. Det kan man så udleve på to måder -enten blive god til proces eller hade at alt ændrer sig i en stadig strøm af indsigt.

Og dermed er det nok ikke så anderledes end det altid har været -tempoet er måske bare skruet tilstærkkeligt op til vi oplever skiftene flere gange i vores liv, hvor tidligere generationer måske har oplevet skift baseret på indsigt en eller to gange på et liv.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s