Hvad du skal være god til i fremtiden

Det er ikke så ofte jeg giver mig i kast med fremtidsforudsigelser på andre felter end mine egne snævre emner om medier og markedsføring -men her er en undtagelse. Hvis der skulle tre nye fag på skoleskemaet i den nærmeste fremtid, hvilke skulle det så være? Her er mine bud:

1- Kommunikation

For nogle år siden sagde en klog person: Hvis Google ikke kan finde dig, eksisterer du ikke. Det har de fleste lagt på rygraden allerede. Men nu kommer næste skridt, nemlig at udvikle evnen til at kommunikere. I en stærkt forsimplet og omskrevet Søren Kierkegaard indsigt, kan man sige at det er mit ansvar at jeg bliver forstået -ansvaret ligger ikke hos dem der, jeg gerne vil have skal forstå mig.

Alene af den årsag vender kommunikationen sig om. Det handler ikke så meget om hvorfor jeg er fed som jobansøger, men snarere at forklare hvorfor jeg er fed for firmaet, der skal ansætte mig. Ikke så meget om hvilke produkter jeg har på hylderne -men hvilke behov de kan svare hos køberne.

Men kommunikation er ikke for børn, og slet ikke i en post-informationssamfunds tid, hvor alle sidder og bøvser af overinformation i hjørnet og bare helst vil have ro til at slumre lidt mens de fordøjer. Derfor skal vi lære at kommunikere så vi kan findes når behovet er der og svare så præcist på behovet som muligt. Dem der kan det vil blive hørt langt mere end de der råber alt de ved og vil i en vedvarende strøm.

2- Tolerance

Graden af tolerance fortæller meget om hvor meget overskud et menneske har. En virksomhed, eller et samfund. Her kan vi ganske glimrende med udgangspunkt i det danske, se at på trods af materiel velstand og en høj grad af tryghed kan man sagtens føle sig fattig på begge felter. Men som effekt af den kraftige individualisering, som vi har set de sidste 200 år er der ingen tvivl. Hvis der skal være plads til alle vores voksende egoer, må de selvsamme egoer adoptere en evne til at tolerere Andre egoer i langt højere grad end før. Netop fordi tolereance er svært vil det også blive hyldet hos dem evner det.

Globaliseringen har indtil nu budt på en lav udgave af tolerance. Vi tolererer at vores varer bliver produceret i Kina, men det er vores varer de producerer. Vi er ikke synderligt interesserede i at bruge dem som anden en lønslaver. Der skal ikke ske kultur- eller anden udveksling. Derfor har vi ikke en relation, der er bygget på andet end rå udveksling. De er som arbejdstagere lige så udskiftelige som vi er som arbejdsgivere. Loyaliteten holder kun hen til banken.

Næste fase må handle om at møde hinanden på en dybere platform.

De mennesker der bedst tolererer andre (og andre holdninger, ny viden og alternative anskuelser) vil blive beriget med indsigt og netværk -hvorimod mennesker med lav tolerance vil fortsætte med at orientere sig i kendt materiale og dermed langsomt men sikkert, gå til grunde på deres felt og i deres liv.

De virksomheder der evner at favne deres medarbejderes forskelligheder (herunder mødetider, hjemmearbejde og belønnelseskrav -men måske vigtigere evner, faglighed og personlighed) og måske ligefrem belønne dem, vil tiltrække de bedste medarbejdere, nemlig dem der er dygtige nok til at stille krav.

Og de samfund der bedst tolererer andre forskellighed og andre samfund vil langt bedre end de som ser fjender, kunne samarbejde og udveksle -og derigennem vokse.

3- Kompleksitet

Og så måske den vigtigste: at kunne leve i stor kompleksitet. Det er ok at miste fodfæstet en gang i mellem (der sneg Kierkegaard sig ind igen) men det er ikke ok at miste sig selv. Derfor bliver vi nødt til at lære at leve i en tid af stor kompleksitet. Der er ikke mange valg og fravalg, der ikke foregår umådeligt godt informeret. Vi kender alle til en ekstrem mængde facetter af det perfekte anbefalelsesliv. Men vi er ikke grundkodet til at tænke linært. Langt de fleste mennesker lever og tænker i associerende spring, fremfor ligeudrettede forløb.

Så for at kunne administrere al det vi ved skal vi nærmest glemme det. Hjernen skal nok hente det frem hvis den får brug for den specifikke viden. Når vi så har aflært os den maskinelt, rutineindlærte viden kan vi få kontakt med den stærkeste styrke vi har. Nemlig vores mavefornemmelse. Eller med andre ord, os selv.

Der får vi de bedste råd. Ikke kun de klogeste men også de mest specifikt individualiserede råd. Dem der kun er til netop os og ingen anden. Sagt nede på jorden: det kan godt være at du ved du skal holde op med at ryge og tabe 5 kilo, men måske er der andre prioriteter der er vigtigere og indtil de er ordnet skal du ikke have dårlig samvittighed over rygning og kilo, for det vil svække din mentale evne til at løse de mere påtrængende problemer.

Så dermed næste års skema klar til print.

Advertisements

One response to “Hvad du skal være god til i fremtiden

  1. Pingback: Forskellen på basalt og banalt « Patrick Damsted

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s