Journalisters subjektive selvopfattelse ødelægger deres fremtid

Det går rigtig skidt for den journalistiske og gamle del af den danske presse. De er rigtig skidt kørende og primært fordi deres subjektive selvopfattelse har overskredet sidste salgsdato med nogle år. Online er ikke at være online. Det plejede det at være, men skiftet er sket og online er nu en sindstilstand, som man enten kan levere ind i eller lade være.

Og fuldstændig som først musikindustrien og senere filmindustrien -og snart resten af os må erkende betyder det forandringer, hvis man vil være relevant. For nylig blev podcastet Kommunikationscast citeret af Ekstra Bladet, men først da redaktionen bag podcastet selv skrev om citatet blev det ændret til at fungere i den online tilstand, som resten af verden fungerer i. Ekstra Bladet strammede sig op og indlagde et tekstlink (ja, så banalt var det desværre) i artiklen.

Tim Berners-Lee, der lagde grunden til et Internet vi surfer på i dag, gjorde det af en primær årsag, nemlig at muliggøre links mellem videnskabelige artikler. Han ville gerne erstatte de små referencenumre i teksten, der henviste til en kildeangivelse bag i værket med et aktivt link, der førte læseren direkte ind i den bagvedliggende information. Derfor opererer vi i dag i en hyperlinket verden. Hvor al information er ikke bare tilgængelig, men kan optræde i utallige sammenhænge samtidigt og komplekst.

Som disse tanker, der skrives under forteltet på en campingplads på Bornholm og udgives på en privat og gratis blog, der fikses teknisk og hostes af cms-systemet WordPress. Via et mobilmodem. Det behøver jeg ikke nogen journalistisk uddannelse for at gøre -faktisk er det en fordel for mig at glemme de ti år jeg har arbejdet i journalistiske miljøer, når jeg skriver blog. For her er ikke behov for en færdig historie, der er uddelt på et formiddagsmøde på redaktionen, researchet i bilen på vej mod eftermiddagens interview, der klippes i bilen på vej hjem og udsendes straks efter. Her er behov for at udgive sine tanker, når de er klar -krystalliseret. Og sikre at de er mulige at finde (vha. f.eks. tags) og at de er mulige at linke til.

En del af den journalistiske branche har en stærkt subjektiv selvopfattelse, som medfødt tager udgangspunkt i standens funktion hidtil, som eneudgiver og eneleverandør til det danske folk af verdensbilleder. Og det er her problemet opstår.

En krise er når ens medfødte og erhvervede evner ikke står mål med den opgave man står overfor eller midt i. Den danske journaliststand er i krise -og den er kun lige begyndt at gøre ondt. Ligesom den danske reklamebranche, den danske politik og den danske industri. Alle der har været vant til at kunne vinkle en historie og sikre dens udgivelse er på vej mod vandfaldet. Og her er den barske sandhed:

De faldende læsertal, de gratis, underskudsgivende aviser, den evige fragmentering er kun til gene for udgiverne. Det er til fordel for brugerne og derfor kan man ikke rette op på denne trend eller gå tilbage til de gode, gamle dage. Man kan kun udvikle sig sammen med brugerne og igen opnå at være en fordel.

Det sker gennem et objektivt selvbillede, som tager udgangspunkt i medieforbruget og ønskerne til information og konsum af udgivelse. Hvis man holder fast i at man har en speciel uddannelse, der skal gøres brug af for at sikre den korrekte fortælling, eller man bider sig ned i argumenter om hvordan den redaktionelle proces sikrer væsentlighed i formidlingen, tjah, så er der kun to ting at sige:

1- i dag kaldes komikere som Stephen Colbert og Jon Stewart for den femte statsmagt i USA, på grund af deres formidling, som ikke er tilstræbt objektiv eller lært på et journalistkursus.

2- væsentlighed er ikke en færdig ende i sig selv, det er en filtrering som skal ses ud fra den enkeltes behov på det aktuelle tidspunkt. Altså defineres væsentlighed i langt højere grad af søgeord i Google end af nyhedskøen på Ritzau.

Men havd skal journalisterne så gøre af sig selv i fremtiden? Der er mange bud fra medierne selv og deres hårdt prøvede chefer. Alt fra at redigere virkeligheden til at perspektivere den. Men sjovt nok ikke et eneste om det håndværk, der ligger nedenunder alle historier. Nemlig at kunne fortælle en historie så folk gider læse den. Og gøre den tilgængelig så folk kan finde den når den er aktuel -for dem.

Advertisements

3 responses to “Journalisters subjektive selvopfattelse ødelægger deres fremtid

  1. Pingback: Journalisters subjektive selvopfattelse | Webmercial.dk

  2. Pingback: Problemet med vores fremtid og køkkener « Patrick Damsted

  3. Pingback: Køkkener og fremtiden - Blog - DamstedBerg ApS

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s