Planes, trains and automobiles

Kan dyner lugte grimt? Ja, det kan de – og til tider gør de. Som i nat, hvor jeg sover på Cab-Inn i Århus. Som jeg også gjorde natten til i dag på grund af en studieoptagelse i Filmbyen. Med tiden er jeg blevet lidt picky. Jeg tilbringer typisk et sted mellem 4-10 nætter ude af huset pr. måned – og på en eller anden måde er min egen seng blevet noget jeg godt gider køre efter. Ligesom mit eget køkken har opnået en nærmest afslappende status fordi det betyder at jeg kan bestemme selv og ikke skal bestille efter andres hoved.

Og i aften ved jeg at dyner kan lugte grimt. Men Cab-Inn var eneste mulighed fordi de andre hoteller i Århus er fyldt med andre gæster. Men behøver dyner stinke fordi man er på et lavprishotel? Nej og var Cab-Inn ikke for et par år siden et rimelig cool, no-shit overnatningssted? Og nu er det nedslidt og begyndende klamt. Øv.

Jeg ligger der i min hotelseng og irritererer mig over den klamme lugt af gammel sved, som er indbygget i dynen og jeg tænker på hvor grim en by jeg synes Flensborg er, hvor jeg var i tirsdags. Og hvor elendig jeg synes at betjening og mad var på Monarch ved Ejer Bavnehøj i søndags. Og så melder der sig en lille fornemmelse af at jeg er rendt ind i et mønster. Ikke af grimme byer, elendig motorvejsmad og stinkende dyner. Men af at tingene kommer for langt ind. At den spirende rodløshed ved kun at genkende sin medbragte Mac og sin mobiltelefon kan nå et punkt, der ikke er befordrende for ens velbefindende. Jeg glemmer at glæde mig over at Stella smilede til os på Statoil i Sønderjylland, unghanebryst på Café Römer i aften eller en særdeles både rar og hyggeligt middag med særdeles god betjening på Grappa Piccolo i går.

Det undskylder ikke Cab-Inn, Monarch eller Flensborg, der findes ikke tidspunkter hvor jeg har mere brug for en ren dyne, et rimeligt måltid og en smuk by end når jeg er på den evighedsturné, som jeg deler med Bob Dylan og tusinder af andre rejsende – men det forklarer hvorfor mit verdensbillede pludselig bliver mørkt og de gode øjeblikke ikke tæller 100%.

Jeg ved det findes at føle sig hjemme når man er ude. Men det kræver altså dyner, som ikke stinker.

Advertisements

4 responses to “Planes, trains and automobiles

  1. Monarch er altså også stygge :o]

  2. For nogen tid siden, havde jeg også en mængde oplevelser med overnatning og beværtning på forskellige danske “gæstehuse”. Mange steder var ok, men flere var direkte gyselige. Enten i deres evne til at fylde unødvendige møbler ind på værelserne, frem for at sørge for en pæn farve på væggene. Eller i deres ufølsomme afstand mellem reception og værelse, når man kom drøntræt til hotellet lidt før midnat og blot skulle sove igennem.

    At der ikke er nogen der har set hullet til at lave et såre simpelt koncept med “overnatning uden pis (eller sved…)” forstår jeg ikke. Når alle hoteller går mod business, luksus og højere priser, så savner jeg et sted der er så nemt, straight-up og prisfair, at jeg ikke engang vil overveje at ringe til Scandic.

    Og så simple ting som et sted at putte sin ipod i, så man kan få lidt hjemlig stemning, og et frankeret postkort, så man lige kunne sende en hilsen til en ven, ville da være meget simple ting at implementere. Hvorfor så ikke komme i gang?

    Måske vi skulle overveje at starte et hotel Patrick?

  3. Til gengæld ser den der italienske reastaurant dejlig, den er hermed gemt :o]

  4. Niels – det lyder som my kind of sleep-over! Hvorfor har ingen gjort det? Det er jo lige til.

    Svend – den kan du sagtens besøge, den er spitze. Og deres nabo – Römer, den er slet heller ikke skidt på café-niveau.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s