Weltschmertz – nu i meta

Har du hørt det? Applikationen Weltschmertz er åbnet i meta. Jeg har godt 6 milliarder invitationer, så du skriver bare dit navn og email i kommentarfeltet herunder, så fikser jeg dig en date med smerten. For det er jo der den er. I forestillingen om hvad, der er – eller kan være. Når vi hæver blikket så højt at vi ikke kan finde en vej at gå på længere. Når vi mister vores indre orienteringssans på hvor vi ligger i universet, mentalt som fysisk.

Det er sjældnere vi finder den i vores metafysiske arbejds- og privatliv når vi holder snuden i sporet og producerer. Måske er det derfor det er så fredfyldt at køre bil – fordi man er præcist optaget nok til ikke at kunne fordybe sig i hvor elendigt og uudspillet ens emsige, lille liv egentlig er. Ja, det skulle da lige være til en eller anden idiot åbner for søndagens årlige kørelektioner på en hverdag.

Hvem er jeg. Hvor er jeg og burde jeg være et andet sted, er selvfølgelig essentielle spørgsmål – men de kræver jo at man har mulighed for at svare. Det er sgu svært at vælge når man kan blive alt og ikke behøver være god – bare med. Værre endnu bliver det når man begynder at ville finde nogen at være som. For hvem er god nok? Vi ved alt om alle – og derfor er alle vores stjerner mere fejlfyldte end en ny udgave af Windows. Så hvem skal man vælge at være – og for hvis skyld?

Det vi primært kan lære af historien er at den kræver tilvænning. Vi er ikke i stand til at bruge vores nye muligheder, endsige få glæde af vores erfaringer som pulverkaffe. Instant er udelukket. Derfor slås vi så meget med at begrebsliggøre dem – og forsøge at indfange en ny måde at lykkes på. Og derfor er meta stadig i beta.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s