Zoologiske minder fra Svendborg

Da jeg var barn i Svendborg (fra 1972 til de allertidligste firsere) havde vi flere gange børnehave- og skoleudflugter til Svendborg Zoologiske Museum – og jeg husker tydeligt hvor bravt vi kedededededede os.

Forsiden af Museumsbygningen så – og ser således ud:

Jeg ved godt at det sikkert er utallige ildsjæle, der gennem tiden (helt tilbage fra 30erne kan man se på de nidkært noterede arkivsedler, der ledsager de afpillede skeletter) har opbygget denne unikke samling af zoologisk interessante skeletter. Men ærlig talt – vi synes ikke det var fascinerende. Her er et billede fra den gamle del af samlingen, der ser præcis ud som den gjorde i min barndom og først nu er ved at blive renoveret:

For at understrege min pointe – som altså er på vej, er her et eksempel på en montre:

Et smukt landskabsmalet tableau af storken og dens redeevner. Ah. En stork. Hvor spiser man sin madpakke frøken Nielsen?

Men nu kan 27 år ændre voldsomt på stads – også dette museum. Fordi formidlingen har ændret sig og er nu pludselig på zoologiens og publikums præmisser. Ikke på arkivarernes. Så ind ad døren på Naturama træder min yngste datter (2 3/4 år), min ældste datter (14 år) og mig (36 1/2 år) og sammen gisper vi et “Whau!” da vi mødes af en isbjørn – vildt. Og derefter er der fuldt ridt over den superlogiske men voldsomt velfungerende opbygning: havets indbyggere bor i kælderplanet, jordens i stuen og på første bor fuglene.

Der er altså ikke en plet at sætte på denne udstilling og dette udstillingssted. Deres præsentation lever fuldt ud op til deres slogan om “moderne naturhistorie”, deres niveau er som et afsnit af Simpsons, der er noget for børn og voksne i en kæk stil. Deres café tilbyder lækker mad og selv deres souvenirshop kræser om kvalitet. Jeg er imponeret over hvor gennemført man kan formidle bærende værdier ned gennem en oplevelse og Naturama er et af de bedste eksempler jeg har set. Ever.

Thumbs up – du kan ikke besøge Svendborg med dine unger, uden at kigge Naturama i kortene. Det er en fed oplevelse, der redder ikke bare Svendborg Zoologiske Museum men også naturhistorien så mange pluspoint, som er fuldt fortjent men kom hårdt i min folkeskoletid.

Bagefter tog jeg ungerne med på Torvet, Anders Granhøjs bud på klassen over cafémad i de gamle værtshuslokaler ved torvet i midtbyen. Det var sgu i orden – både betjening, udvalg og kvalitet var godt skuldret til prisen.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s