Noter fra en ny dagsorden

Advarsel – det følgende er et forsøg på at få dig til at downloade en gratis pdf, så på en måde er det vel et reklameindslag. Jeg har samlet de af mine blogindlæg fra perioden mellem 2001 og til nu i en pdf, der registrerer eller omtaler den gryende sociale dagsorden på Internettet. I første omgang for min egen skyld, jeg savnede en form for tidslinie i mit arbejde med at videregive og rapportere sammen – men vi kan vel ligeså godt dele? Jeg skriver selvfølgelig videre, men det var ret lærerigt at genopleve den naivitet, som det hele begyndte med og den selvfølgelighed, som nu er indbygget i forventningerne til Internettet og dets indbyggere og deres applikationer.

Du kan downloade den samlede pdf her – og herunder er indledningen til samlingen:

Jeg skrev mit første blogindlæg i 2001. Jeg anede ikke hvad jeg gjorde – jeg vidste ikke engang at det var et blogindlæg. Som sådan udkom det heller ikke på en blog. Jeg havde en helt almindelig html-kodet hjemmeside, som gjorde det ud for mine forsigtige forsøg ud i den sociale tidsalder. Men det var et blogindlæg. Det var mit ønske om at mene noget om et emne og udgive det. På tværs af alle former og daværende muligheder. Det blev min øjeåbner. Ikke til Internettet. Ikke til hjemmesider. Men til at der fandtes en hel underskov af muligheder og mennesker, der dannede spontane stammer via computere og digitale forbindelser, men drevet af kærlighed til netop deres emne. Langsomt opdagede jeg at Internettet ikke bare var et medie, som medier var. Det var et medie, som medier burde være.

Det jeg gloede ind i gav først ingen mening. Her var en gruppe mennesker, der handlede uden for den almindelige orden. De delte frit alt det, der burde koste penge. Tanker, idéer, indsigter og intellektuelle rettigheder til alt fra hjemmegjorte film, over bøger og musik til velfungerende softwarestumper og -applikationer.

Det var som at træde ind i en helt ny verden, jeg end ikke anede eksisterede. I dag er det helt naturligt at når jeg køber en printer (HP1018), der ikke fungerer til min Mac så søger jeg på nettet og finder (og forventer at finde) en stump kode, der er skrevet af en ukendt gut, men som løser HPs problem – så jeg ikke har spildt 1000 kr.på en printer. Lige så naturligt, som de uendelige søgninger på Wikipedia og de daglige tjek hos mine yndlingsbloggere.

Det giver stadig ingen mening – når jeg kigger med mine gamle kapitalistiske briller. Men når jeg kigger på hvad, der rent faktisk skabes af indhold og værdi giver det mening. Masser af mening.

Der er mange kloge mennesker, der tilbringer mere tid på nettet end mig. Så det er ikke fordi jeg vil udråbe mig selv som ekspert, at jeg har samlet og udgivet denne række af blogindlæg. Det er fordi de tilsammen er en opdagelsesrejse, der giver et lille blik ind i en gryende dagsorden, som jeg langsomt stykkede den sammen fra 2001 til 2008.

Det er også som et slags svar på de mange spørgsmål jeg bliver mødt med, når jeg rapporterer til mine kunder og venner om denne gryende dagsorden.

Og vigtigst er det for min egen skyld – er det ikke altid derfor vi deler?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s