The Pool Guy

Jeg har nu haft eneansvaret for en svømmepøl i mindre end 24 timer og jeg vil gerne ringe til en ven. Eller bare en voksen. Der kan komme og overtage. Efter at have fundet poolen, som ellers var stort set samme farve som det omliggende græs, gik jeg i gang med en alenlang instruks. Humøret var højt og smilet blændende, imens jeg indtog pumpemekanik og kemikalieverdenen omkring en pool. Det er ikke verdens største pool, der er vel 10.000 liter vand, vil jeg tro. Til gengæld er der så en algetæthed, der slår følelsen af en HT-bus i myldretid.

Det mest overraskende ved sådan en svømmepøl er faktisk ikke antallet af kemikalier eller mængden, der skal til at holde 10.000 stillestående liter fri for smittefare. Det er heller ikke de underjordiske rørsystemer eller pumpecentralen. Nej, det er faktisk “badning til vedligeholdelses”-ratioen, der tager røven på mig. Foreløbigt har jeg ikke badet – og det har ingen andre i familien. Og der er foreløbigt ikke en bund og dermed en bademulighed i mit univers, i sigte. Men det er kun halvdelen. For der er jo også de knuste drømme. Der er nu noget pænt stressende over ungerne, der står og glor i en grøn algesuppe og siger “Hvornår skal vi bade?” mens man chockklorerer og opdager at man ikke må klorere midt på dagen. Damn.

Nå, men ungerne kan tage på stranden, mens jeg leger poolguy og går rundt med diverse aggregater, der kan støvsuge bunden og fjerne blade i overfladen. Og hvis jeg er rigtig heldig så er bunden nået inden ferien er slut.

5 responses to “The Pool Guy

  1. Jeg har en snært af fornemmelsen af at der ikke er gået spor handyman tabt i dig. Alene den måde du måbede på første gang du besøgte mig hvor jeg fortalte dig at jeg naturligvis selv havde bygget den bar min macbook stod på. Og hvordan du mistroisk betragtede mit ansigt da jeg en dag på kontoret betroede dig at jeg selv havde bygget mit kolonihavehus.
    Kunne det tænkes at du ville erkende nederlaget og ringe efter undertegnede der, mod at du serverede ham en Hendricks+Tonic+Agurkestang i ovenstående pool, ville rense den så den var badeklar?

  2. Håber du har fået det der hus meget billigt …

  3. Svin!

  4. Altså dem

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s