Når offentlige kampagner skal rime på sex

Du og jeg kender dem ikke. Men bag de bonede ruder sidder, en samling af mennesker, der ubønhørligt jager en målsætning om, at du og jeg skal leve længere. Så længe, som muligt. Vejen til det mål er brolagt med anbefalelsesadfærd. Dette “lækre” ord er kernen for disse administrative tophjerner, der konstant leder efter ting, du og jeg burde – og vigtigere, ikke burde. Almen askese er naturligvis voldsomt livsforlængende: Du bør ikke drikke mere end 21, hhv. 14, genstande om ugen og aldrig mere end 5 på en aften. Rygning skal du holde dig helt fra og du bør end ikke tænke på smør eller fedt fra dyr. Der er noget farligt indeni, som Lily Broberg sang i 1976.

Nu er vi jo rimeligt veloplyste i dette land, så alt dette er vi godt klar over. Men det vi måske ikke er klar over, er hvor meget reklamebudskab og markedsføring, der findes i den del af verden, der handler om anbefalelsesadfærd. For efterhånden noget tid siden, var jeg til et foredrag, hvor en af hovedpersonerne bag kampagnen “6 om dagen”, fortalte om tilblivelsen af netop den kampagne. Egentlig hviler hele kampagnen på en hollandsk undersøgelse, der konkluderer, at hvis du går fra at spise 250 gr. frugt og grønt om dagen op til 400 gr. frugt og grønt om dagen, lever du ca. et halvt år længere før du får kræft og du lever ca. 8 måneder længere efter du har fået kræft. Eller, med deres egne tal, fremfor at få kræft når du er 73,5 og dø når du er 75,7 år, vil du med 400 gr. frugt i maven pr. dag leve kræftfrit til du er 74,2 og dø når du runder 76,2 år.

Godtså. Det er tal, der er gennemskuelige og til at se gevinsten ved. Jeg vil i hvert fald gerne se de børnebørn, jeg forhåbentlig får, i så lang tid, som jeg overhovedet kan. Hvert sekund tæller, som de sagde i lanceringen af 24 Timer. Men de danske tal er jo ikke 400 gr. frugt om dagen, som i den hollandske undersøgelse. Anbefalingen her i landet er 600 gr. frugt og grønt om dagen. I foredraget fik vi fortalt, hvordan idéen om “6 om dagen”, var født i lyset af en norsk kampagne, der forøvrigt anbefaler 5 om dagen ligesom den amerikanske “5 a day”-kampagne. Og vi fik også at vide, at idéen om det netop skulle være 6 om dagen, var opfundet i Danmark, som en fræk kampagneting, der var nemmere at forstå end budskabet om de 3,5 stykker frugt og grønt, som er det, der egentlig er målt på i den bagvedliggende hollandske undersøgelse. “6 om dagen”, var ganske simpelt meget mere kampagneegnet, end det reelle budskab.

Jeg skal ikke komme her og angribe nogen for at stramme virkeligheden og sætte ting på spidsen for at flytte meninger eller produkter – det har jeg levet godt og fint af i mange år. Men jeg synes faktisk, der er forskel på at sælge budskabet om 3,5 eller 6 om dagen. Virkeligheden er, at der er målt en minimal forlængelse af de raske år og en mindre forlængelse af livet, som så er fremskrevet uden videre dokumentation i Danmark, fra 400 gr. til 500 gr. og derefter boppet op af kampagnefolkene til 600 gram.

Det vil sige, at i stedet for at drikke en brikjuice, æde et æble og spise mine majs og bønner til aftensmaden, skal jeg nu rende rundt med evig dårlig samvittighed over aldrig, at få spist min papayafrugt mens min kiwi rådner og appelsinerne er begyndt at råbe af mig – samtidig med, at der står vandmelon, banan og smoothies ud af ørerne på mig, fordi det var nemmere at kommunikere. Det er lige til, at få frugtknopper af.

Og der er ingen, der kan blåstemple denne bevidste, statslige fejlkommunikation over i besparelsessnak, for det viser sig nemlig, at menneskene bag “6 om dagen” selv har regnet på det. Besparelsen ved de (fremskrevne) 500 gr. frugt og grønt om dagen er på samfundsplan ca. 306 millioner kroner, men den forlængede levetid og de sygdomme, som så vil ramme os i stedet for kræft og hjertekarsygdommene, vil koste 345 millioner kr. om året. Altså er den eneste fortjeneste, at vi bliver ramt af nogle andre sygdomme, som dog ikke dræber os, men fordyrer vores bonuskvartaler med nogle millioner kroner.

Jeg elsker frugt. Frugt er godt og lækkert. Der er intet, som kan forbedre arbejdsdagen, som et æble fra frugtkurven og intet, der kan nappe den lille sult, som en banan. Men hvis den seneste amerikanske undersøgelse, fra april 2010, har ret, er der ekstremt lille gevinst ved at spise frugt og grønt i store mængder, når det kommer til kræftrisiko. Paolo Boffetta fra Mount Sinai School of Medicine in New York undersøgte mellem 1992 og 2000 data fra 23 centre i Europa op mod cancerstatistikken. Han fandt, at for hver to portioner frugt eller grønt du spiser, hver dag, falder din kræftrisiko med 3%. Det er naturligvis værd, at tage med. Men det er sgu ikke værd at ødelægge nydelsen ved frugt og grønt, fordi det pludselig skal være en daglig og sur opgave, at æde sig gennem 6 pligtportioner, når de almindelige 3,5 portion, der sikkert nærmest ryger ned af sig selv, er alt rigeligt. Bare fordi det offentlige pligtpoliti, bedst kan lave OBS-indslag, der rimer på sex.

Advertisements

8 responses to “Når offentlige kampagner skal rime på sex

  1. Jeg tænkte på det da jeg var i London i januar. Der hedder den nemlig også Fem om dagen. Jeg gik og overvejede om det mon var fordi englænderne generelt bare spiste sundere i forvejen, men hurtig research fik mig til at konkludere det ganske modsatte.
    Jeg har bare aldrig kendt den Hollandske undersøgelse, som jo sætter tingene noget i perspektiv.

  2. Til gengæld er der andre bonusser ved at spise meget frugt og grønt end “blot” at mindske kræftrisikoen.

  3. Jeg har i løbet af sommerferien læst “Bad Science” af Ben Goldacre. Han fremlægger overbevisende grunde til, at man ikke med nogen rimelig sikkerhed kan forenkle undersøgelsesresultater til “x stykker frugt om dagen forlænger dit liv med x år”. Der er så vidtgående strukturelle problemer med at lave meningsfulde livsstilsundersøgelser med tilhørende kontrolgrupper, at det i praksis ikke kan lade sig gøre.

    Typisk kan man f.eks. højst konkludere, at folk, der spiser mere frugt, lever længere, men man kan aldrig fuldstændig udelukke, at deres frugtindtag ikke bare er symptomatisk for en generelt sundere livsstil, hvoraf deres forbrug af frugt blot er et af mange bidragende vaner. Som sådan har jeg mine tvivl om både Sundhedsstyrelsens anbefalingsgrundlag OG om den hollandske undersøgelse du henviser til. Men jeg spiser en hel del frugt alligevel, ikke mindst fordi jeg helt empirisk oplever, at jeg føler mig bedre tilpas, når jeg gør det.

    Jeg er ikke nogen matematisk begavelse, men selv jeg er klar over, at en af de største brølere man kan begå, når man fortolker statistisk materiale er at fortolke korrelation som kausalitet. Som i: “Folk, der bor i Hellerup, lever længere end folk, der bor i Herlev. Altså kan du forlænge dit liv alene ved at flytte fra Herlev til Hellerup.” Not so.

  4. Der er alt for mange af de der kampagner der er dårligt oversat fra udlandet. Vores alkoholgrænser – dem m 14 og 21 genstande – er indlån, som er dårligt konverteret på enheder også.

  5. Hov, med “deres frugtindtag ikke bare er symptomatisk” mente jeg selvfølgelig “deres frugtindtag bare er symptomatisk”.

  6. @Lotte – det er ikke frugten, jeg går efter, det er kommunikationen.

    @Lasse – jeg er helt på linie: Ergo er morlille en sten.

  7. Signild Vallgårda

    Denne kommentar skreve jeg i Ugeskirft for læger i 2007, nummer 1 s. 64:

    5 eller 15 stykker frugt og grønt?

    Efter en veloverstået jul, hvor maden for mange har spillet en stor rolle – mest fordi den skulle smage godt – vil mange sikkert atter tænke på mad som et middel til sundhed frem for til umiddelbar behovstilfredsstillelse. Et temmelig konsistent kostråd er, at vi skal spise mere frugt og grønt. For at gøre det lettere for os, er der har Sundhedsstyrelsen, gartnerierhvervet m.fl. i fællesskab opstillet en norm for, hvor meget vi i hvert fald skal spise: 6 om dagen eller 600 gram frugt og grønt. Så ved vi, hvad vi har at holde os til, i hvert fald indtil vi kommer uden for Danmarks grænser. Allerede i SAS-flyet kan man købe en pose, hvor der står ”Seks om dagen” og ”Five a day”.

    Tager vi til Norge får vi besked om at spise syv om dagen eller 750 gram frugt og grønt, i Sverige siger man fem om dagen eller 500 gram og i Storbritannien og USA er budskabet også ”Five a day”. De fem skal i England hver skal veje mindst 80 gram, dvs. minimum 400 gram. Franskmændene opfordres til at spise ti og japanerne får at vide, at de bør spise tretten stykker grønt og 2-4 stykker frugt om dagen, stykkerne behøver dog ikke at være så store, 50 g er nok, men det giver dog stadig 8-900 gram, og dermed dobbelt så meget som englænderne opfordres til.

    Der kan gives i hvert fald fire forklaringer på disse temmelig markante forskelle. En er, at der forskel på mennesker i forskellige lande, den kunne til nød gå med hensyn til japanerne, som jo gennemsnitlig er mindre end nordeuropæerne, men det forklarer næppe, at anbefalingen her er at spise mere frugt og grønt end i Europa.

    En anden forklaring er, at frugt og grønt ikke er det samme i de forskellige lande. I England tæller baked beans med i de fem. I Norge tæller kartofler med, det giver jo plads til flere gram end i Danmark, hvor de ikke er med. Grøntsager, som ernæringsmæssigt ligner kartoflen meget f.eks. pastinak tæller dog med i de danske seks om dagen. Baggrunden for at kartofler ikke regnes, selv om de anses for at være en god næringskilde, er, at man er bange for, at folk nøjes med at spise kartofler og så ”ville de ikke opnå den sundhedsmæssige gevinst, som undersøgelser har vist, at frugt og grøntsager giver”, siger Ellen Trolle fra Dansk Fødevareforskning til BT. Man kan spørge om de taktiske hensyn ikke spænder ben for sig selv, når budskaberne bliver modsigende eller ulogiske.

    En tredje forklaring på forskellene er, at det handler om at lave en politik som er gennemførlig. Det er den forklaring en talskvinde for det britiske Department of Health giver: ”There must be a balance between what is healthy for the British public and what is feasible.”2 I Nordisk Råds handlingsplan for kost og motion er man opmærksom på modsætningerne og forklarer forskellene med “differences in the Nordic countries in meal patterns, food choices, etc.”. Disse vaner ændrer næppe ved menneskers fysiske konstitution, men det er nok igen tale om at realpolitiske hensyn styrer budskaberne.

    En fjerde forklaring på de højst forskelligartede anbefalinger kunne være, at man bygger på forskellige forskningsresultater, men er nok snarere sådan, at de forskningsresultater som foreligger, opfattes forskelligt afhængig af kulturelle forudsætninger. Evidensen ligger der ikke bare, den skal fortolkes, og det sker i forskellige kontekster og derfor med forskelligt udfald og det resulteter i forskellige anbefalinger.

    Referencer:
    Health, food and physical activity. Nordic Plan of Action on better health and quality of life through diet and physical activity. 2006:745. Nordic Council of Ministers, Copenhagen 2006

    “Is five a day enough?” The Guardian 25. maj 2006.

    ”Kartoflen er ikke en grøntsag”. BT 9.oktober 2006

  8. Pingback: Liberalist | Erik Gahner Larsen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s