Patrick Damsted

Patrick Damsteds svar:
Hvilket blogindlæg har du skrevet, der gjorde den største forskel for dig personligt og hvorfor gjorde det en forskel (indsæt gerne link)?
Den største forskel, som jeg selv har følt et af mine blogindlæg har gjort for mig selv er de blogindlæg jeg skrev i tiden efter min skilsmisse. De er ikke nødvendigvis de bedste jeg har skrevet – men de var dybt grænseoverskridende at skrive. Det var første gang jeg fuldstændig lagde mine tanker ud, uden at skrive gennem et filter af ukendte og kendte læsere. Når jeg nu genlæser dem er de slet ikke så personlige, som jeg husker dem, men der var en periode, hvor nogle af mine venner kaldte mig skilsmissebloggeren.
https://damsted.wordpress.com/2007/11/18/visker-tavlen-ren/
https://damsted.wordpress.com/2007/12/16/140172/

Hvilket blogindlæg på din blog er det mest læste og hvorfor (indsæt gerne link?
Af årsager jeg kun kan gisne om, blandingen af et bredt tv-program, en kendt og omdiskuteret person og en sjov historie, gør indlægget om Comedy-Kuren til det mest læste på min blog – og et samtidigt et af de mest kommenterede.
https://damsted.wordpress.com/2008/08/29/comedy-kuren-og-dansk-medie-mash-up/

Hvilket blogindlæg på din blog har skabt flest kommentarer (indsæt gerne link)?
Her vil jeg ikke nævne det indlæg med flest kommentarer, men det der skabte mest røre. Indlægget “Ups, der døde radio” gav mig et par solide uvenner, en plads rundt debatbordet på TV 2 News, et indlæg til Radiodays og en plads i et par radioudsendelser, samt en podcast.
https://damsted.wordpress.com/2007/08/21/ups-der-d%C3%B8de-radio/

Hvilket blogindlæg er du mest stolt af og hvorfor (indsæt gerne link)?
Jeg er mest stolt af mit (ret lange) essay, som senere blev til et blogindlæg om at leve med panikangst. Det er det næstmest læste indlæg på min blog – men det er nu ikke derfor jeg er stolt af dig. Jeg er stolt fordi det rent faktisk har givet bare lidt trøst til andre med angst.
https://damsted.wordpress.com/2004/06/07/panikangst-et-essay/

Hvilket af andres blogindlæg har du læst, der gjorde den største forskel for dig og hvorfor (indsæt gerne link)?
Jeg tror desværre ikke at det gælder som et blogindlæg, men det bliver mit link alligevel. Randy Pausch sidste forelæsning om hvad han har lært i sit liv. Og den banale sætning, der stadig rumsterer i mit hovede er: “You can´t change the cards you´ve been dealt, only how you play the hand“.
http://www.youtube.com/watch?v=ji5_MqicxSo&eurl=http://blog.wired.com/wiredscience/2008/07/last-lecture-pr.html

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s